Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
»Du er da ikke vred paa mig, Mischa?" spurgte Ynglingen
efter et Øjebliks Tavshed.
»Hvorfor skulde jeg være det?"
»Aa, jeg tager maaske fejl, men jeg syntes, der var noget
i Vejen imellem os!"
»Nej, ingenlunde!" svarede Broderen, idet han vendte sig
om imod ham og klappede ham paa Knæet.
»Du vil jo nok tilgive mig, Mischa, hvis jeg bedrøver dig.
Og Vladimir vendte sig bort for at skjule de Taarer, som
pludselig fyldte hans Øjne.
VIII
»Er det allerede Sebastopol?" spurgte Vladimir, da Vognen
kom op paa en Bakke, hvorfra der havdes en vid Udsigt.
Foran dem laa Reden med en Skov af Master, Havet, paa
hvis Bølger den fjendtlige Flaade vuggede sig i det fjerne, de
hvide Kystforter, Kasernerne, Vandledningerne, Dokkerne og
Sebastopåls Huse. Op fra de gule lerede Højder, som, belyste af
Solens gyldne Straaler, tegnede sig skarpt mod den blaa Him-
mel, hævede sig uafladelig smaa, hvide Røgskyer, der farvedes
lilla af Solen, som spejlende sig i det mørke Hav allerede sæn-
kede sig ned mod Horisonten.
Volodja saa” uden mindste Sindsbevægelse dette forfærdelige
Sted, som han havde tænkt saa meget paa og hørt saa meget tale
om. Ja, det var endogsaa med en vis æstetisk Nydelse og Selv-
tilfredshed, at han nu tænkte paa, at han om en halv Time vilde
være dér, hvor dette ejendommelige og virkelig skønne Skuespil,
som han uafbrudt betragtede med den mest spændte Opmærk-
somhed, foregik.
Endelig ankom de da til Trænets Parkplads, der laa Nord for
Sebastopol. Her gjorde Vognen Holdt, og Brødrene steg af for at
faa bestemt Besked om, hvor deres Afdelinger laa. Trænofficeren
ved Mikhails Regiment boede i Nærheden af den saakaldte ny
By, som kun bestod af nogle Træskure, opførte til Matrosernes
Familier. Her havde han opslaaet sit Kvarter i et Telt, der var
sammenbygget med en Løvhytte af friske Egegrene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>