Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjold: «Det var vel ikke muligt — jeg er saa
grulig tørst.»
«Nu kommer jeg med det.»
Tordenskjold slæpte sig bortover gangen.
«Jeg kan nok sige som gutten paa borgerskolen,
jeg,» tænkte hun ved sig selv, «jeg er kastet ud.»
Ved vinduet til sygehusgaarden blev hun
staaende. Der var en som hilste op. Det var
en ung læge, som var forlovet med en af
diakonisserne. «Blir ikke doktoren træt af at
gaa og vente der i øsregnet?» — «Aa nei, det
er godt at have nogen at vente paa.»
«Det er vel dét,» sa Tordenskjold og slæpte
sig videre.
Men ved næste vindu stanste hun igjen. Det
vendte mod baggaderne. Skingrende
barnestemmer gneldred der nede fra. Hun lukked
vinduet op, støtted armene mod vindusposten.
Det mylred af børn, som ikke ænsed regnbygen,
som roted i mulden, plasked i sølen, legte og
lugged hverandre.
En liden fyr kasted en sten i panden paa
en endnu mindre. Den smaa hvinte, men stanste
med ett. For opover gaden kom der et helt
op-tog. Først en gut paa 7—8 aar. Han jamred
sagte og gik med bukserne paa armen. Det
skidne sorte vand drypped af dem. Han var vel
faldt i en af de mange søledammene, og nu
havde han trukket bukserne af for bedre at tørke
Nordahl Rolfsen : Om «Tordenskjold» og Anne Scrinnc. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
