Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem. Ungdom fra alle gader videnom var
stimlet sammen og fulgte, for at se hvorledes det
vilde gaa, naar han kom hjem.
Udenfor et lidet liavegjærde satte han sig.
Han vaaged ikke at gaa ind. Men alle de andre
gutterne slog ring om gjærdet og stak hovederne
mellem sprinklerne og straalte.
Ud fra det lille hus kom en kone farende
— lige fra vaskestampen. Med de vaade røde
hænderne tog hun gutten som en pakke og bar
ham ind. «Nu faar han,» sa gutterne. «Hun
slipper at knappe ner,» var der en som sa; og
saa lo de og hujed. Skrigene kom der inde fra,
det ene hvassere end det andet. Og bag de
smaa ruder mellem blomster og halvgardiner
kunde Tordenskjold se den store røde haanden,
hver gang den faldt til slag.
Slig var det her nede evig og altid. Sneser
af børn som trængte til kjærlighed, og sneser af
mødre som ingen havde, fordi de var trætte og
sinte, og fordi hvert nyt barn var en ny trældom.
Kunde Tordenskjold bare have strakt sine armer
der ned og faat lov at løfte en eneste op til
sig, hende med det store gule bustete haaiet,
for eksempel, og de skidne kinderne.
For nu havde hun jo ikke Kristen mere.
Han havde da næsten holdt af hende en
stund, den gutten.
Og hun var ikke forvænt med dét.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
