Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mod dem som var farlig syge, var
Tordenskjold, som for fortalt, bareømhed ogaarvaakenhed.
Haanden var saa myg, og holdt ligevel saa fast,
naar døden drog til den andre siden. Men naar
de begyndte at komme sig, saa slap hun
lige-som. Hun havde ikke taalmod nok til al den
smaalige egenkjærlighed og klynk. Hun blev
haardhændt. Hun havde jo set saa svære saar
i sine dage; det blev hende for ynkeligt med al
denne pipingen for det mindste naalestik. Saa
fik hun da den tak for al sin møie, at nogen
døde, og de kunde jo ikke giøre gjengjæld;
andre levde, og de glemte i al den lange tiden de
laa og kom sig, og havde de urimeligste ønsker,
som hun ikke vilde opfylde; de glemte at de en
gang havde havt et eneste, et stort ønske, ønsket
om at faa leve, og at det ønske havde hun
op-fyldt, saavidt det stod til hende.
— — Ungerne der nede blev ropt ind til
grøden og sengen. Tordenskjold blev staaende
i vinduet. Det var som hun ikke orked at flytte
en fod. Hun var over de femti nu. Hun stod
ikke i dette her saa mange aar til; hun maatte
vel slutte engang med sygepleien. Og saa var
det naadsensbrødet da.
Nu kimed klokken fra numer 11. Hun
vaagned op. Hun halted ned i kjøkkenet efter
rødvinen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
