Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Viborg.
ogsaa endeel af Klostret efter Reformationen blev omdannet til Overrettens Domhuus;
et Johanniterkloster eller Korsbrodregaard, St. Hans Kloster3«), bekjendt
af Hans Tausens Ophold her under Forvaring og den første evangeliske Prædiken,
som her lød fra hans Læber (see nedenfor); efter Reformationen var dette Kloster i
nogen Tid bortforlehnet til Adelsmcend, men i Aaret 1573 tillod Kong Frederik tl.,
at det maatte nedbrydes (det har ligget mellem St. Jbsgade og Søcn); et Franci-
scaner- eller Graabrvdrekloster, stiftet 1235, hvis Kirke ogsaa er bleven bekjendt
af Tausens Prædiken, og som ved et Kongebrev af 23de Februar 1529 blev overladt
Viborgs Borgere til Sognekirke, hvad den derpaa var under Navnet Nørresogns Kirke
indtil 1812, da den blev nedlagt, og senere 1830 ganske nedreven (Pladsen, hvor den
har staaet, er det forannavnte »Tauseus Minde««); i denne Kirke vare blandt andre Be-
gravelser Grevinde Mariane af Ebersteins og hendes to Sønners, den danske Marsk Ludvig
Albertsens (f 1328) og Albert Albertsens, hvilken Familie dette Kloster fornemmelig
skyldte sin Stiftelse o Fremgang; Klostret selv blev 1545 af Kong Christian tll.
skjænket Borgerne til Hospital, som det endnu er; et Dominicaner- eller Sorte-
brødrekloster, hvis Kirke ved samme Kongebrev af 1529 blev givet Borgerne til
Sognekirke, og som endnu er Byens anden Kirke, Søndresogns Kirke; St. Budolphi
Klos ter, et Nonnekloster, som første Gang nævnes i et Testamentaf1263. Ogsaa har Vi-
borg havt et Helligaands-Huus. Ogsaa det paa den anden Side af Viborg-Sø be-
liggende Asmild-Kloster var oprindelig stiftet i Viborg, og det var i dette Klosters ztil
St. Margrete indviede Kirke, at Erik Emun under den første Borgerkrig lod den anden
viborgske Bistop Eskil myrde den 20de Octbr. 1133, medens han der holdt Morgenguds-
tjeneste; men Klostret maa endnu i samme Aarhundrede være blevet forflyttet til Asmild.
Endnu rigere end aa Klostre var Viborg i Middelalderen paa Kirker; paa Refor-
mationstiden var er alene 12 Sogne irker (Kirkehist. Samlinger l., S. 337),
hvilke Borgerne ved ovennævnte Kongebrev af 23de Februar 1529 fik Tilladelse til at
nedbryde og istedetfor disse at benytte Klosterkirkerne som Sognekirker. Ursin angiver
Tallet paa Kirker og Capeller i det Hele til — »med den stærkeste Reduction« — 22;
men ogsaa dette Tal maa dog vistnok endnu ,,reduceres« noget. Foruden de 3 efter
Reformationen tilbageblevne Kirker, nemlig de ovennavnte gamle Klosterkirker: Vor
Frue eller Domkirken, Sortebrodre eller Søndresogns Kirke og Graa-
brødre eller Narresogns Kirke, hvilken sidste, som alt anført, i dette Aarhundrede
er bleven nedlagt og nedbrudt, nævnes endnu St. Hans Klosterkirke, den derfra
forskjellige St. Hans Sognekirke, hvor Tausen prædikede efter at have forladt-
Klostret 1526 (efterat denne Kirke tilligemed alle de andre Sognekirker var bleven ned-
brudt af Borgerne 1529, blev Taarnet, hvori Byens Stormklokke var ophængt,
staaende indtil 1584, da Pladsen —— det nuværende Nytorv — blev ryddeliggjort til
Prindsens, siden Kong Christian den Fjerdes, Hylding og skjænket Byen til Axeltorv),
St. Budolphi Klosterkirke, St. Mikkels Kirke, en af Byens ældste Kirker,
da den allerede var til i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, St. Peders Kirke,
Trinitatis eller Drottens Kirke, St. Nicolai Kirke, St. Mattltias-
Kirke, St. Mogens-Kirke, St. Jbs-Kirke, St. Mortens Kirke, St.
Billads-Kirke, St. Jorgens Capel og St. Laurentii Capel, de to sidste
udenfor Byen. Et »Jerusalems Capel« li· gende saaden udenfor Viborg nævnesiD. Mag.
3. R. Vl., S. 352 og 4. R. l., S. 50. il Helliggeistes Huus har sandsynligviis ogsaa
hørt et Capel. De øvrige af Ursin anførte Kirkers Tilværelse vil neppe kunne bevises.
Chr. Gullev har i »Antiqvarifte Meddelelser fra Viborg« i iydske Samlinger 2. 1.,
S.97 ff., nævnt følgende Kirker: St. Hans Sognekirke, St. Mathiaskirke, St. Pebers-
kirke, St. Michaels Kirke, Trinitatis eller Drottens Kirke, St. Stephans Kirke, St.
Mortens Kirke, St. Nicolai Kirke, St. Villads Kirke, St. Mogens Kirke, St. Jbs
eller Jacobi Kirke, St. Budolphi Kloster eller Kirke. At en saa anseelig By ogsaa
havt flere Gilder eller Talenter, er naturligt; af saadanne nævnes St. Kunds, de
11,000 Jomfruers eller St. Ursulas, St. Kjelds, St. Annas eller Præstegilde, St.
Birgittes o. fl. Af de katholske Biskopper ere o saa flere ikke lidet mærkelige,
nemlig foruden den nævnte Biskop Eskil, der som en Eilhanger af Kong Niels blev
myrdet i St. Margrete-Kirken 1133, hans Eftermand Svend, en Broder til Erkebtstop
O Urstn gjør heraf urigtigt to forskjelllge Kloftre, ligesom hans Foraanger C r. Erichsent at de tre
anførte Benævnelfer kun ere forskjellige Navne for et og samme Kloster, har e tftrator H. Knuder
paavrist t Kirkehist. Saml. l., S. 878 fl. Den første Anledning til Feiltage sen er vel given t
den Omstændighed, at der i Viborg foruden St. Hans Kloster og dets Kirke har været en St.-
Hans Sognek rke, beltggende vaadet Sted, som Ursin anviser det af ham i Modsætning til Kors-
brodregaard kaldte Johanniterkloster.
see-?
IY « ’ s.
s-»»4«J.«,’-— - .. .
-f·
:-d«k.—.—..— -
« -. -MJ-ssx»s-I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
