Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa endeel af Klostret efter Reformationen blev omdannet til Overrettens Domhuus;
et Johanniterkloster eller Korsbrødregaard, St. Hans Kloster
[1], bekjendt
af Hans Tausens Ophold her under Forvaring og den første evangeliske Prædiken,
som her lød fra hans Læber (see nedenfor); efter Reformationen var dette Kloster i
nogen Tid bortforlehnet til Adelsmænd, men i Aaret 1573 tillod Kong Frederik II.,
at det maatte nedbrydes (det har ligget mellem St. Ibsgade og Søen); et
Franciscaner- eller Graabrødrekloster, stiftet 1235, hvis Kirke ogsaa er bleven bekjendt af Tausens Prædiken, og som ved et Kongebrev af 23de Februar 1529 blev overladt
Viborgs Borgere til Sognekirke, hvad den derpaa var under Navnet Nørresogns Kirke
indtil 1812, da den blev nedlagt, og senere 1830 ganske nedreven (Pladsen, hvor den
har staaet, er det forannævnte „Tausens Minde”; i denne Kirke vare blandt andre
Begravelser Grevinde Mariane af Ebersteins og hendes to Sønners, den danske Marsk Ludvig
Albertsens († 1328) og Albert Albertsens, hvilken Familie dette Kloster fornemmelig
skyldte sin Stiftelse og Fremgang; Klostret selv blev 1545 af Kong Christian III.
skjænket Borgerne til Hospital, som det endnu er; et Dominicaner- eller
Sortebrødrekloster, hvis Kirke ved samme Kongebrev af 1529 blev givet Borgerne til
Sognekirke, og som endnu er Byens anden Kirke, Søndresogns Kirke; St. Budolphi
Kloster, et Nonnekloster, som første Gang nævnes i et Testament af 1263. Ogsaa har
Viborg havt et Helligaands-Huus. Ogsaa det paa den anden Side af Viborg-Sø
beliggende Asmild-Kloster var oprindelig stiftet i Viborg, og det var i dette Klosters til
St. Margrete indviede Kirke, at Erik Emun under den første Borgerkrig lod den anden
viborgske Bistop Eskil myrde den 20de Octbr. 1133, medens han der holdt Morgengudstjeneste;
men Klostret maa endnu i samme Aarhundrede være blevet forflyttet til Asmild.
Endnu rigere end paa Klostre var Viborg i Middelalderen paa Kirker; paa
Reformationstiden var er alene 12 Sognekirker (Kirkehist. Samlinger l., S. 337),
hvilke Borgerne ved ovennævnte Kongebrev af 23de Februar 1529 fik Tilladelse til at
nedbryde og istedetfor disse at benytte Klosterkirkerne som Sognekirker. Ursin angiver
Tallet paa Kirker og Capeller i det Hele til — „med den stærkeste Reduction” — 22;
men ogsaa dette Tal maa dog vistnok endnu „reduceres” noget. Foruden de 3 efter
Reformationen tilbageblevne Kirker, nemlig de ovennævnte gamle Klosterkirker: Vor
Frue eller Domkirken, Sortebrødre eller Søndresogns Kirke og
Graabrødre eller Nørresogns Kirke, hvilken sidste, som alt anført, i dette Aarhundrede er bleven nedlagt og nedbrudt, nævnes endnu St. Hans Klosterkirke, den derfra
forskjellige St. Hans Sognekirke, hvor Tausen prædikede efter at have forladt-
Klostret 1526 (efterat denne Kirke tilligemed alle de andre Sognekirker var bleven
nedbrudt af Borgerne 1529, blev Taarnet, hvori Byens Stormklokke var ophængt,
staaende indtil 1584, da Pladsen — det nuværende Nytorv — blev ryddeliggjort til
Prindsens, siden Kong Christian den Fjerdes, Hylding og skjænket Byen til Axeltorv),
St. Budolphi Klosterkirke, St. Mikkels Kirke, en af Byens ældste Kirker,
da den allerede var til i Begyndelsen af det 12te<sp></sp><sp></sp><sp></sp> Aarhundrede, St. Peders Kirke,
Trinitatis eller Drottens Kirke, St. Nicolai Kirke,
St. Mathatias-Kirke, St. Mogens-Kirke, St. Ibs-Kirke,
St. Mortens Kirke, St. Villads-Kirke, St. Jørgens Capel og
St. Laurentii Capel, de to sidste udenfor Byen. Et „Jerusalems Capel” liggende saaden udenfor Viborg nævnes i D. Mag. 3. R. VI., S. 352 og 4. R. I., S. 50. Til Helliggeistes Huus har sandsynligviis ogsaa hørt et Capel. De øvrige af Ursin anførte Kirkers Tilværelse vil neppe kunne bevises. Chr. Gullev har i „Antiqvarifte Meddelelser fra Viborg” i jydske Samlinger 2. 1.,
S. 97 ff., nævnt følgende Kirker: St. Hans Sognekirke, St. Mathiaskirke, St. Peterskirke,
St. Michaels Kirke, Trinitatis eller Drottens Kirke, St. Stephans Kirke, St. Mortens Kirke,
St. Nicolai Kirke, St. Villads Kirke, St. Mogens Kirke, St. Jbs
eller Jacobi Kirke, St. Budolphi Kloster eller Kirke. At en saa anseelig By ogsaa
havt flere Gilder eller Talenter, er naturligt; af saadanne nævnes St. Knuds,
de 11,000 Jomfruers eller St. Ursulas, St. Kjelds, St. Annas eller Præstegilde, St.
Birgittes o. fl. Af de katholske Biskopper ere ogsaa flere ikke lidet mærkelige,
nemlig foruden den nævnte Biskop Eskil, der som en Tilhænger af Kong Niels blev
myrdet i St. Margrete-Kirken 1133, hans Eftermand Svend, en Broder til Erkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
