Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J Byen findes tvende Bogtrykkerier, fra det ene udgaaer „Randers
Amts Avis”, fra det andet „Randers Dagblad”. Ligeledes findes her
3 Steentrykkerier.
Ved at omtale Erhvervet i Randers kan man ikke undlade at nævne
Fiskeri og navnlig Laxefiskeri, skjønt dette sidste nu saa at sige ikke drives
fra Byen Randers, men er væsentligst concentreret i en omtrent 1 Miil
fra Byen op ad Aaen liggende Laxegaard, Frisenvold Laxegaard kaldet
(see Ørum Sogn i Galten Herred[1]. Da Afsætningen skeer i og fra
Randers, skal dog ogsaa denne Deel af Fiskeriet i Fjorden og Guden-Aa
her kortelig omtales. Dr. Skjønnings foran citerede Udtryk:
„Du fede Laxestad, berømte Rigdomskifte”,
ligesom et gammelt Riim, der vel endnu ofte nævnes blandt fattige
Folk i Randers,
„Var ikke Skalle-Føde, blev Randers snart øde”,
udvise allerede hvormegen Vægt man i ældre Tider i Randers har lagt
paa de Subsistentsmidler, der hentedes fra det Byen nærmest liggende
Vandløb. Et gammelt Sagn siger, at Laxen i sin Tid var saa hyppig i
Fjorden, at Tjenestefolk i Randers betingede sig, kun to Gange ugentlig
at bydes det som Spise. Nutidens lettede Communicationsmidler ville i
hvert Fald have udjevnet saadan local Overflødighed af et enkelt
Fødemiddel, men selve Fortællingen har vistnok aldrig havt nogen Grund, eller
dog kun grundet sig paa en meget stærk Tilstrømning af Lax i enkelte paa
hinanden følgende Aar. Hvad Arent Berntsen for over 200 Aar siden
yttrede om Laxefiskeriet her, passer endnu, at „omendskjønt Laxene i
Tallet ikke saa meget fanges som andre Søfisk, saa ere de dog ei der saa
faa, at Randers Borgere jo en stor Fordeel (vel rettere en stor Nydelse)
af samme Fiskende have. Om Fiskeriets Tilstand i Aaret 1833 og den
nærmest foregaaende Tid, ligesom ogsaa angaaende de forskjellige
Bestemmelser, der ere givne for Fiskeriet paa Randers-Fjord og Guden-Aa
fra Fjordens Jndløb ved Udbyhøi til Værum Høie, haves en interessant
Monographi af Justitsraad Neckelmann, udgivet i fornævnte Aar som en
Afdeling af Randers Kjøbstads Beskrivelse. Herefter inddeles Fiskeriet i
Fjorden: 1) Laxefiskeri, der foruden Lax omfatter Ørreder og Helt;
2) Graafiskeri, hvorunder hører alt Ferskvandsfiskeri af Aal, Aborrer,
Gjedder, Horker, Skaller og Sudere; 3) Saltvandsfiskeri, saasom Aal,
Flynder, Hornfisk, Sild, Stør og Torsk. Laxen fra Randers hører til
[1]
At Laxefiskeriet og·Ørredfiskeriet, som næsten har samme Betingelser som hiint, nu mere end for
samler sig ved Frisenvolds Laxegaard, har sin Grund deri, at Strømgangen i Hoveddybet, til
hvilket denne Laxegaard har udelukkende Ret, nu er mere rivende paa Grund af Dybets Udmuddring, hvilket atter har foraarsaget, at en Deel mindre Laxegaarde i Sidestrømmen, eftersom
de ikke have kunnet afholde de betydelige Vedligeholdelsesomkostninger, ere nedlagte, medens de 3
andre ere indkkjøbte til Nedlæggelse af Eieren af Frisenvold Laxegaard. Foruden denne ere kun to
for Tiden i Drift og de levere kun saa Lax.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:36:40 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0606.html
