Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIII. Erkesædets lange Ledighed (1282—1288). Jørund (1288—1309)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage, havde efter Lovens Bydende lyst Julefreden i Nidaros hver
Thomasmesse (21 Decbr.). Vidnesbyrdene, der gik tilbage til Einar
Smørbaks Dage, løb samtlige ud paa, at det havde været
Erkebiskoppens Lensmand eller Aarmand, der upaatalt havde udført denne
Forretning, og ikke Kongens. Denne Sag er hidtil ikke bleven videre
paaagtet af Historikerne, men man synes dog med Rimelighed at kunne slutte,
at Erkebiskopperne allerede i det trettende Aarhundrede have begyndt
at udøve ogsaa en verdslig Regjeringsmyndighed i sin Residentsstad.[1]
At de vare i Besiddelse af en saadan i Catholicismens sidste Tidsrum
i vort Land, da de endog vare forlenede med Thrøndelagen (egentlig
dog kun den større Deel deraf), er vist, men naar de ere komne i
Besiddelse af Byen, er vanskeligt at sige, ligesom vi heller ikke for
den ældre Tids Vedkommende kunne bestemme deres Myndigheds
Omfang. Dette er rimeligvis blevet større og større, efterat Nidaros
sjeldnere og sjeldnere og tilsidst næsten aldrig modtog Besøg af Konger,
og derhos disses Hird opløstes eller forsvandt.
Det mærkeligste Træk af Jørunds Forhold til Kongemagten er
den Kjendsgjerning, at han blev Kongedømmets Jarl.
Sammenhængen hermed er imidlertid høist dunkel. Kun i en eneste af de
annalitiske Optegnelser[2] finde vi det omtalt, og der henføres Begivenheden
til 1297. Ellers ved man Intet om det Hele, uden at denne
Jarleværdighed ophæves i hans Eftermands første Tid af Kong Haakon
1310. Man erfarer af det i den Anledning udstedte Kongebrev[3], at
der i sin Tid herom har været udstedt Documenter fra begge Sider,
af Kongen, der har tildelt Erkebispen „visse Rettigheder“, (om hvis
Indhold dog ingen videre Besked gives) og af Jørund selv, samt at
dennes Brev har været beseglet ikke alene af ham, men ogsaa af
Capitlet. Erkebispen har som Jarl ydet en speciel Hyldning
(homagium), men det bemærkes udtrykkelig, at det Hele er skeet uden
Pavens Vidende og Samtykke. I og for sig forekommer det mig ikke,
at en saadan Udnævnelse nødvendigvis maatte medføre nogen
Forringelse af Erkebiskopens Værdighed eller Magt, thi alt maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
