Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIII. Erkesædets lange Ledighed (1282—1288). Jørund (1288—1309)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udnævnelse af Biskopper og Klosterforstandere for Stifter eller Klostre, som
selv ikke havde Capitler (saasom Islands, Grønlands og Færøernes
Bispestole, Helgesæters og Kastelles Klostre), og ligeledes under
Capitlets Medvirkning besat Embeder ved Domkirken, Skolemester,
Skatmester, Poenitentiarius, Sacristan, ja endog de lavere Bestillinger, saasom
Klokkerens. Endog Erkebiskoppens Raadsmand beskikkedes paa denne
Maade. Banlysing var kun skeet med Capitlets Raad og dette havde
havt Deel i Tilsynet med Kirkens Inventarium. To eller flere
Chorsbrødre havde stadig ledsaget Erkebiskoppen ved Visitatser. I dennes
Fraværelse havde Chorsbrødrene øvet Dommermyndighed, besat ledige
Kirker, holdt Præstemøder og givet Dispensationer. Til bestemte
Tider af Aaret havde de nydt Kosten i Erkebiskoppens Gaard, nemlig
i 14 Dage i Julen, i 4 Dage i Paasken, Pintsedag, Trinitatis Søndag,
begge Olafsdage og disses Octaver; udtrykkelig fremhæves, at syge
Kanniker havde Ret til at lade hente sine Portioner fra
Erkebispegaarden. Skjertorsdag modtog hver Kannik, saavel de fraværende (altsaa
vel de, der opholdt sig i sine Præstekald) som de nærværende 20
Sterlinger. Enhver fik ligeledes en Mark fint Sølv aarlig af Høialteret i
Domkirken samt et Pund Vox med flere Emolumenter ved de afdøde
Erkebiskoppers og nogle Kongers Aartider. Derhos opregnes
forskjellige andre Rettigheder, og om dem alle heder det, at Chorsbrødrene
vare i ubestridt Besiddelse af dem indtil Jørunds Tid.
En saadan Magt og saadanne Rettigheder vilde nu Jørund ikke
indrømme sit Capitel, og der paafulgte nu en Strid, som omtrent
optog hele hans Regjeringstid. Den er allerede udførlig fremstillet af
Andre[1] og jeg vil derfor kun fremhæve dens Hovedtræk med Benyttelse af
senere fremkomne Oplysninger. I 1293 vare, som vi have hørt,
Vidnesbyrd optagne af Kannikerne. I 1294 udstedte Kongen et Brev til
disses Beskyttelse, der synes at vise, at Jørund har villet bruge Magt
imod dem[2]. I det følgende Aar havde Erkebispen, efter at have
bansat Kannikerne, forlangt en Bod af 1000 Mark foruden fuld
Underkastelse som Betingelse for at løse dem af Bannet; han havde
forgjeves stevnet dem til sig i Haalogaland, hvor han formodentlig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
