Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XIII. Erkesædets lange Ledighed (1282—1288). Jørund (1288—1309)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Visitats, og forgjeves havde ogsaa nogle ansete Mænd stræbt at
mægle.[1] Kannikerne appellerede til Pave Bonifacius VIII. Denne
havde først givet Kanniken Jon Elg Myndighed til at dømme i et enkelt
Tvistemaal.[2] Derefter (2 Febr. 1297) udnævnte han Baard Serkssøn,
Kannik i Bergen og en Tid kongelig Cantsler, til at dømme i det hele
Mellemværende[3]. Forinden dette Pavebrev udstedtes, havde dog Kong
Erik taget Sagen i sin Haand (1296) og (uvist hvor) istandbragt et
Forlig, som yderligere stadfæstedes 23 Juni 1297 paa Klosterøen Tautra
under et Besøg af Kongen i det Nordenfjeldske.[4] Dette Forlig var
gjennemgaaende gunstigt for Capitlet. Dets Medlemmer skulde
vistnok vise Erkebiskoppen al skyldig Lydighed og Ærbødighed, men
saagodtsom alle de ovennævnte, formentlig hævdede Rettigheder
bleve dem indrømmede, og for de Tab i disse, som de i nogen Tid
havde lidt, skulde de til Erstatning have Kirken paa Stein (Bynæsset)
og Erkebispens Halvdel i Olafskirken i Nidaros. En interessant
Bestemmelse i Forliget var det, at Erkebispen skulde have Chorsbrødrenes
Raad og Samtykke ved Besættelsen af næsten alle vigtigere geistlige
Embeder i Stiftet, nemlig alle Præbender i Capitlet og Beneficier
forøvrigt ved Domkirken, alle Sognekirker i Nidaros og alle
„Veitslekirker“ (ɔ: de Kirker, hvor Erkebispen nød Forpleining for sig og
Følge ved Visitatserne) samt alle Beneficier uden Sogn; kun de
mindre Kirker skulde Erkebispen paa egen Haand kunne besætte. Ved
samme Leilighed var det rimeligvis, at Jørund traadte i Jarleforhold
til Kongen.
Samtidig med disse Bestræbelser fra Kongens Side for at
tilveiebringe Fred og Enighed, havde imidlertid Sagen vedblivende været
Gjenstand for Behandling i Rom, og Paven, for hvem de kongelige
Forhandlinger vel have været ubekjendte, havde paany udstedt en
Bemyndigelse til at undersøge og paadømme den, ved hvilken da, som
man maa antage, det Baard Serkssøn givne Commissorium maa være
bortfaldt. Den 28 Oct. 1297, altsaa 4 Maaneder efter Forhandlingen
paa Tautra, udnævntes nemlig i Rom Biskop Narve af Bergen og to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
