Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nej, hun har ikke,« sagde Christian, »Kirstine
kan være ganske rolig, hvis det er Ellefolket, hun
tænker paa. De kan ikke taale Cigarrøg, og jeg har
været med.«
Den gamle Bondekone saae fornærmet ud, og
man gik hver sin Vej.
Det var næsten mørkt, og Duggen faldt stærkt
paa. Klokken i Domkirken begyndte nu at ringe.
Engang for et Par hundrede Aar siden havde der
ved Byen staaet et stort Slag, hvor der var bleven
kæmpet fra Morgenstunden til denne Time, da Sejren
var vundet og Landet reddet. Siden den Dag
ringe-des der altid istedetfor til Solnedgang ved denne Tid
for at mindes Sejren og Rigets Frelse.
Den næste Morgen tidlig forlod Knud
Kapitelhuset, medens Alt endnu var stille indenfor de tykke,
røde Mure. Kun den tætte Vedbend viftede fra
Vinduerne til ham.
Jagten gik lystig paa Sparresholm. Der var ikke
mange Dyr i Skovene, og der var ikke heller megen
Skov, men til Gjengjæld var det et godt Strøg, hvad
Fuglene angik, og da man tillige deltog i
Nabo-gaardenes Jagter, var der dog endel at gjøre.
Den gamle Kammerherre, Knud Sparres Onkel,
holdt meget af sin Neveu. Hans egne Sønner vare
fuldstændige Landmænd, gode Hestekjendere og
Medlemmer af Dyreskuekomiteerne, men ellers ikke frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
