Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 48
V. C. S. Topsøe.
Begge ned ad Trappen. De hørte, at der var Nogen,
som spurgte efter dem, men lod Begge ogsaa
ligeoverfor hinanden, som om de ikke hørte det, og gik
videre.
Da de vare komne ud af Haven, bød han hende
sin Arm, som hun tog imod, og saa gik de rask
henad Vejen.
Ida havde lukket sine Øjne og gik saaledes.
Hasting vendte ikke sit Blik fra hende, og saaledes
skete det, at de Begge kom til at snuble over en
(iren, der laa paa Jorden.
»Vi gaa Begge iblinde,« sagde Ida, men De
skal lede mig, De maa se Dem for.«
Han svarede ikke, og de tav atter Begge en
Stund, i hvilken de i Stilheden hørte Stemmerne fra
Resten af Selskabet, der nu kom ud af Haven, et
godt Stykke bag ved dem.
»Aftenen er dejlig, men De maa ikke forkjøle
Dem,« sagde Hasting, standsede et Øjeblik og trak
den lette Kaabe, hun bar, og som i Hastværket ikke
var bleven knappet, mere sammen om hende. Hun
samlede den tættere om sig, tog atter hans Arm og
lagde Hænderne foldede i hinanden over den.
Har De moret Dem godt iaften?« spurgte
Hasting mere for at sige Noget.
Hun nikkede i Tavshed; hun gik bestandig med
lukkede Øjne. Han saae skarpt paa hende og
opdagede nu, at der langsomt flød Taarer fra hendes
bestandig lukkede Øjne.
Der var maaske noget Barnagtigt i disse Taarer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
