Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 I’. C. S. Topsøe.
som havde sagt, at han tænkte at tage ind til Byen
om Aftenen — men maaske havde ventet en
Opfordring til at blive — ned til Jernbanestationen ved
Klampenborg med det Samme.
Man gik beredvillig ind paa Forslaget.
Idet Ida gik op for at tage Overtøj paa, kom
hun forbi Klaveret. Hun næsten kastede sig ned paa
Klaverstolen og spillede, som i et lidenskabeligt
Udbrud, et Brudstykke af en stormende Dans.
Saa rejste hun sig og ilede op for at klæde sig
paa til Turen.
De kjørte paa en lille, let, tosædet Vogn, som
Bernhard selv kjørte, en Sport, som han var hengiven
til i en Grad, der ikke var uden Fare for hans
Omgivelser. De kjørte fra de Skove, som dannede
Landstedets Omegn, over til Dyrehaven forbi
Eremitagen. Her holdt de og glædede sig over den
enestaaende Udsigt, som laa for dem i den anelsesfulde,
Alt bebudende og langsomt skiftende Belysning, som
følger umiddelbart efter Solnedgangen. Da de atter
skulde til at kjøre, spurgte Bernhard, idet han gik ud
fra, at Hasting nu vilde hjem, denne om, hvilken af
de to Veje han skulde kjøre ham til Stationen, den
korteste og den lige eller den gamle bugtede. Hasting
var ubeskeden nok til at sige, at han foretrak den
sidste. Han havde endnu god Tid, sagde han. Han
huskede godt, at denne Vej snor sig ind i en tæt og
mørk Del af Skoven, hvor han følte, han mere
uforstyrret kunde henvende sig til Ida, som sad ved
Siden af ham, og med hvem han kun havde vexlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
