Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 176
V. C. S. Topsøe.
visningen om, at jeg kunde faa hende. Var det
denne, der gjorde, at jeg kunde ofre hende?
At jeg ikke fik Arven og Arvingen, dertil siger
jeg ikke Noget. Det skulde jo være en Tilgift i
Livet; men at jeg ikke alene ikke fik Pengene, som
skulde være Noget af anden Rang, men tillige
bagefter blev alvorlig forelsket i Ida, som blev mig
Noget af første Rang, ja det Højeste, det Eneste, det
forstaar jeg ikke. Hvad er Logikken deri? Skæbnen
har ikke spillet ærligt Spil med mig; man kan ikke
miste Mere end sin Indsats i den schofleste
Hazard-bule, men det har jeg jo gjort i Livets Hazard. Jeg
spørger igjen: er det ærligt Spil?
Der var gaaet omtrent tre Aar siden den Tid,
og vi havde ikke set hinanden. Havde jeg ikke atter
truffet hende, havde vei forresten det Hele været
gjemt og glemt. Men nu . . .
Et Menneske gaar ud paa Gaden og faar en
Tagsten i Hovedet, han glider paa en Trappe og
bliver Krøbling for Livstid; saaledes kan man ogsaa
blive forelsket.
Som det salte Vand læsker den Skibbrudnes
Tørst, kvæger hendes Elskelighed mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
