Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
2 ] I
Jeg husker, at da vi mødtes første Gang efter
saa lang Tid, saae hun mig lige ind i Øjet med
dette ubeskrivelige Blik. Hvis hun ikke havde gjort
det dengang, den ene Gang, saa havde jeg maaske
nu havt det anderledes.
Hun stod i Værelset ved et Vindue, hvor Lyset
faldt tydeligt. Havde hun nu ikke staaet der, eller
havde Gardinet været rullet ned, saaledes at Lyset
ikke var faldet saa stærkt og jeg ikke havde set
hende saa tydelig, saa havde det Hele maaske, ja
sikkert været anderledes, og jeg ikke forspildt.
Vi talte ikke sammen, men hilste kun paa
hinanden. og da den Dame, hos hvem vi traf hinanden?
spurgte, om vi kjendte hinanden, gav vi Begge et
næsten stumt Svar. Det Hele var saa simpelt, som
om det var fra en Middag igaar, at vi kjendte
hinanden. Saa simpelt, ganske simpelt.
Havde Gardinet været nede, hvad saa?
Og paa saadanne Vilkaar ere vi tvungne til
afspille i Livet.
Denne Længsel efter hendes Selskab, som brød
ud som Luer gjennem et Straatag! Tørsten efter at
høre hende tale! Dette Begjær efter at berøre dette
bløde Haar, ikke engang sprede det ud og vikle det
om min Haand og min Hals og bide deri, men
blot berøre det, let, blødt, stille. Og saa f
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. II. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
