Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 218
V. C. S. Topsøe.
ildrød af Fortvivlelse over Ulykken. Hele Glansen
var nu gaaet af Modtagelsen og særlig af
Anmeldelses-ceremonien, hvoraf man havde lovet sig Meget, og
som hidtil havde gjort saa god Virkning.
Men han fattede sig dog hurtig, tog venlig imod
Hastings Haand og sagde, at han maatte gjøre
Meldingen om igjen, hvorpaa han præsenterede Hasting
under sit virkelige Navn; den engelske Ingeniør,
Ulykkens egentlige Ophavsmand, listede sig ubemærket
ind under denne Forestilling.
Hastings Stilling var paa Forhaand bleven ham
ubehagelig i det fine Selskab. Dette syntes heller
ikke ret villigt til at finde Smag i ham. Han var
kommen sildigere, end det sømmede sig for en saa
rangløs Person i et saadant Selskab, og han var
kommen ind i det paa en Maade, der, lad være
malgré lut, saa dog var upassende, eftersom den
havde prostitueret Selskabet ligesaa meget som sig
selv, mente man. Hasting havde selv en tydelig
Følelse heraf, og med al den overdrevne Selvfølelse,
som en Borgerlig kan sætte op ligeoverfor Adelige —
og den kan være adskillig mere intensiv end de
Adeliges i disse til det selskabelige Liv henviste, men
derfor lige udødelige Standskonflikte*- — trak han sig
tilbage til et af de Værelser, der laa bagved
Havesalen. I Grunden var han naturligvis helst gaaet sin
Vej, da han var pirrelig af Naturen, og den Slags
sociale Ubehageligheder vare ham desto pinligere, jo
mindre de vare; en Knappenaal er for den Slags
Folk farligere end et Sværd; Pirrelighed er i Reglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
