Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
2 07
forbunden med en vis Energi, der ruster dem mod
Sværdslagene, men denne Rustning ere Folk ikke
iførte til Dagligbrug.
Som han stod her og vaandede sig under
Knappe-naalen, hørte han en smuk bekjendt Stemme fra en
Gruppe, der stod midt i denne Stue, sige:
3Monsieur le Duc, kjender De ikke gamle
Bekjendte her i Jylland?«
Han vendte sig om; det var Frøken Rønnov.
Hun var i elegant Selskabsdragt, fuldstændig
i Harmoni med sine Omgivelser. Hun saae i det
Ydre saa fornem ud som Nogen. Hun var klædt i
en elegant, dybtfarvet, men ikke mørk Silkekjole, der
paa en mærkelig Maade fremhævede hendes blege
Teint. Paa sin Kjole bar hun en Sløjfe, der viste,
at hun hørte til et af de mest fornemme Klosteres
Damer. Det var kort sagt en smuk og fornem
Selskabsdame , der traadte ud til ham fra den exklusive
Kredses Midte.
Da hun forlod den, var der en Herre, der
ligesom uvilkaarlig halvt fulgte med, men saa atter trak
sig tilbage; en smuk, ældre Mand, lidt skaldet og
graasprængt. Hasting havde strax lagt Mærke til ham.
thi det var paa ’angt nær den mest glimrende
dekorerede Herre, der var tilstede.
Hasting kunde ikke, til Trods for al den
borgerlige Individualfølelse, han stod paa, skjule for sig
selv, at han var glad ved at have faaet dette fine
Bekjendtskab; det var en vis Rehabilitation i
Selskabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
