Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 220
V. C. S. Topsøe.
Det var lidet sigende Replikker, de udvexlede,
men han følte sig tilmode, som om han havde fundet
et Fristed i den trykkende Situation.
Han gik videre. Halvt uvilkaarlig slåp det ham
ud af Munden, om han maatte have den Fornøjelse
at faa hende tilbords; han var jo vant til at være
hendes Ligemand hos Bernhards.
^Dersom ingen Anden har taget mig, naar Turen
kommer til Dem at tage Damer, skal det være
migen Fornøjelse,« sagde hun.
Og med den lidt ungdommelige Protegeren, hun
tidligere havde lagt for Dagen, hun kunde vise ham,
tilføjede hun belærende:
»Her tager man Damer efter Rangen, medmindre
man særlig tilsiges.«
Hasting følte sig atter meget stødt over den for
ham ufattelige Maade, paa hvilken hun ofte lige
overfor ham optraadte lidt fornemt, og bukkede tavst,
som en Tilkjendegivelse af, at han ikke havde Mere
at sige.
Imidlertid vare Hertugen og hans Ven pludselig
komne til at staa midt i Selskabet efter at have ladet
vente saa længe paa sig, som det paa nogen Maade
kunde gaa an.
Tjeneren ved Døren var saa nedslaaet over sin
Fejltagelse og den Irettesættelse, der var fulgt derpaa,
at han havde udført Hovedpersonens Anmeldelse paa
en saa forknyt og stilfærdig Maade, at de Færreste
havde hørt det.
Hertugen var en lille, mager, ganske ung Mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
