Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
Rasmus fik ganske rigtig en Tremark til, da de
kom hjem.
Men atter den næste Dag maatte han spænde
for og kjøre over ad denne Kant. Denne Gang gik
Rejsen til en lille Landsby, hvorfra Hasting, der havde
en fortrinlig Lokalsans, havde mærket sig, at man
over en Marksti maatte kunne naa den Del af Haven,
hvor han igaar havde set hende.
Han passede Tiden, og lidt før Klokken fire
stod han ved Gjærdet paa det Sted, hvor den lille
Plæne strakte sig ud til dette. Vejret var
nogenlunde godt, hun maatte uden Tvivl spasere idag, men
der kom Ingen.
Han stolede imidlertid fast paa et Held, han
havde til at træffe Folk, han skulde træffe, og
spaserede frem og tilbage paa Vejen. Klokken paa
Taarnet, hørte han, slog et Kvarter, og utilladelig længe
efter slog den halv.
Saa kom en Gartnerkarl gaaende derinde.
Hasting lod, som om han var standset lige i dette
Øjeblik, og spurgte, om man ikke kunde faa Haven at
se, idet han med det Samme ståk sin Haand ned i
Lommen paa en betegnende Maade.
Der var heller Intet til Hinder for at se den.
Men hvordan skulde han komme ind?
fa, springe over kunde Herren vel ikke, og det
turde han heller ikke lade ham gjøre, thi dermed
forstod Gartneren ikke Spøg, og han kunde risikere
at blive sat fra sin Plads; men hvis Herren vilde gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
