Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
229
et Stykke tilbage, var der en lille Laage, som han
kunde blive lukket ind af.
Den blev funden. Hasting stod i Haven. Han
fik at vide af Karlen, at Herskabet spiste Klokken
fem, gjorde sig saa fri for ham og ilede omkring paa
Lykke og Fromme. Han tænkte imidlertid, at det
nu var saa sildigt, at hun maatte være paa
Hjemvejen, hvorfor det var bedre at vove sig op i
Nærheden af Hovedbygningen.
Som han drejede ind i en Gang, han havde
beregnet maatte føre der op ad, kom hun ganske
rigtig imod ham, rigtignok fra Hovedbygningen, men
lige meget, der var hun. Hun gik med Hunden
ligesom igaar, og denne blev først opmærksom paa
den Fremmede, hvis Trin ikke lød paa den bløde
Jord.
Hasting var lidt forvirret, da han gik hen imod
hende for at hilse; hun saae først meget overrasket
ud og derpaa særdeles tilbageholdende, saa at han,
inden de endnu havde vexlet et Ord, havde Følelsen
af, at det var hende ubehageligt at møde ham
saaledes.
Det saae næsten ud, som om hun, hvis det
havde været en bred Vej, vilde have gaaet videre
uden at lade sig standse. I en smal Havegang lod
det sig ikke gjøre.
Da de havde vexlet de første Hilsener, spurgte
hun ham, hvorledes det var gaaet til, at han var
kommen her.
Han sagde, uden at sige det, at han havde søgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
