Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
24I
derude, det er dog min Søn, der har bygget det, og
nu kommer der kun Fremmede.«
Hasting spurgte, hvorfor hun saa ikke boede
derude.
»Fordi vi troede, at det vilde være billigere for
os at bo herinde og saa faa Lejen af Huset
derude, endskjønt.....,« hun fuldførte ikke denne
Sætning.
Hasting tav.
»Vi havde det godt dengang,« vedblev den
gamle Dame. »Han var altid en god Dreng.
Dengang havde vi det godt; ja, han var en god Dreng,
en elskelig Dreng, Herre, og det var tungt at
overleve ham, men Vorherre har jo ikke ment med Livet,
at det skulde være for Morskabs Skyld.«
Hasting svarede med at sige, at overalt der i
Egnen havde han hørt hendes Søn saa smukt omtalt.
Hun kunde ikke lade være at blive bevæget til
et Øjebliks Graad ved at høre dette og gjentog saa
— og der var en kjærtegnende Klang i hendes Ord,
som om hun talte til den døde Søn selv:
»Ja, han var en god Dreng: god imod de
Fattige og god imod sin gamle Moder og sin Søster.
Han sagde altid, da han var fattig Student, og vi
Alle havde det meget, meget smaat, at vi skulde nok
faa det godt, naar han rigtig kunde tage fat, og det
fik vi, og det var en god Tid. Og en sød Kone
var det; derfor undte Vorherre hende ogsaa at gaa
bort med ham. Jeg venter kun min Time, da
Herren lader mig se ham igjen, min gode Dreng.« Hun
V. C. S. Topsøe: Samlede Fortællinger. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
