Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
tav for at kæmpe med Graad og betvinge den og
fortsatte saa: »Fattigdommen er det Mindste ved det,
men min Dreng . . . De veed, naar en Enke har en
Søn ... og han var saa ung.«
Det var aabenbart, at hun sjeldent kom til at
tale med Folk, og at, naar hun saa gjorde det,
hendes Følelser let løb helt af med hende, saa hun
glemte de almindelige Former.
Den unge Pige brød nu med sin Undseelse og
gik hen til Moderen, tog den gamle, lille Kone om
Halsen, tyssede beroligende paa hende, som om det
var et Barn, og hviskede: »Moder, Moder, det var
jo Guds Villie.«
Hasting kunde ikke blive længere, han hilste
tavst og gik; den unge Pige hilste igjen, men saae
efter ham med det forundrede Blik, hvormed hun et
Par Gange havde set paa ham, en rig Mand, der var
kommen ind og havde taget fra dem Halvdelen af
det, hvorfor de skulde leve Vinteren over med den
yderste Nødtørft; thi Lejen for Huset, som den
oprindelig var sat, var næsten deres eneste Hjælpekilde.
Det havde været et sandt Lykkens Budskab, da det
berettedes dem, at Huset var lejet ud. Alting var
solgt, af hvad de kunde undvære — undtagen det
gamle Klaver — medens de gik og ventede paa
dette Tidspunkt, og saa faldt det saaledes ud.
Da Hasting gik over Gaarden, hørte han inde
fra Lejligheden paa een Gang det gamle Klavers
Toner og Sang dertil.
Tonerne fra det vare tynde og dirrende, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
