Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
243
Sangen velklingende og frisk. Den Sang, der lød,
var Mendelssohns dejlige Melodi til:
»Es ist bestimmt in Gottes Rath
Dass man vom Liebsten, was man hat
Muss scheiden,
Muss scheiden.«
Han blev staaende i Porten og lyttede, til de
sidste Toner hørte op. Først blev Sangen spillet een
Gang og saa, formodentlig efter Anmodning, en
Gang til.
Men paa Hjemvejen maatte han betvinge sig
selv for ikke at græde som et Barn over, at han
uden at vide det havde pruttet en fattig, af Sorg helt
nedbrudt gammel Enke af. Han var strax paa det
Rene med sig selv, at det maatte gjøres om igjen.
Han faldt snart paa, at han f. Ex. kunde sige, at
han ikke havde ment, at Lejen af Haven var
indbefattet i den almindelige Sum, og saa betale det
resterende Beløb som Leje for denne. Dette skulde
gjøres strax næste Dag, om han saa atter i Regn
skulde kjøre de tre—fire lange Mil Hedevej ind til
den lille By.
Det var allerede længe nok at lade den gamle
Enke vente saa længe, tænkte han, og et Par Gange
i Nattens Løb, da han vaagnede, tænkte han paa,
om Savnet skulde have forstyrret hendes Nattesøvn.
Næste Formiddag stod han atter i den lille
Stue. Den saae endnu mere fattig og udslidt ud ved
Dagslyset: Møblerne vare faa i Tallet, af slidt poleret
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
