Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86
V. C. S. Topsøe.
Birketræ, et Par Stole, en Sofa, et Bord, en Kommode
med et Spejl og Klaveret, det var det Hele. Og paa
Klaveret Lampen; den gamle strikkede Lampebakke,
hvorpaa den stod, var den eneste Pyntegjenstand i
Stuen, Fattigdommen havde ellers gnavet den lige til
Benene.
De to Damer sad paa samme Sted som den
foregaaende Dag. Datteren ved sit Sytøj, Moderen
ved sin sort indbundne Bog.
Da han kom ind, rejste den gamle Dame sig
op, og idet hun med sin sædvanlige frysende
Bevægelse trak Shawlet sammen om sig, saae hun paa
ham med et saa ængsteligt, skræmmet Udtryk, at
Hasting forstod, at hun var bange for, at han kom
for at tage tilbage af det, han havde givet igaar.
Det forskrækkede Udtryk tiltog, da han begyndte
med at sige, at han kom for at rette en Fejltagelse,
han havde begaaet igaar.
Men da han forklarede, hvori Fejltagelsen bestod,
og tog Tegnebogen frem, saa klarede det
pludselig op.
»Herregud, det var jo dejligt,« sagde den gamle
Dame aldeles aabenhjertig, »vi trængte saa haardt
til det.«
I sin Ivrighed tog hun denne Gang selv imod
Pengene og gav dem saa til Datteren til at gjemme.
»Jeg har været meget bekymret siden igaar,«
vedblev hun saa, »men naar Nøden er størst, er
Hjælpen nærmest. Det gjør mig ikke Noget, om jeg
i den Tid, jeg sidder her og venter, til Herren vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
