Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jas on.
215
ikke vel være Tvivl om, at det var ham, der blev ledt
efter. Det var det ogsaa. Lyset maatte nu blive
borte et Stykke, naar det var kommen ned til
Dalbunden; han fyrede endnu et Skud for at holde det
i den rigtige Retning, og da det atter kom frem,
hørte hen tillige Lyden af raabende Stemmer. Han
raabte igjen. Lyset fik rask Fart, og snart efter stod
et Par Folk fra Gaarden hos ham.
Gaa, selv med Understøttelse, var der ikke Tale
om. Han maatte bæres i sin Pels, der var stor nok
til at afgive en Bærebør.
Skæbnen havde villet, at det var to Folk, der
vare meget bange for, at han skulde bringe Smitte,
der vare komne for at hjælpe ham, og han var glad
over, hvor ivrige de vare for at hjælpe ham, og over,
at de nu ikke tænkte paa noget Andet.
Han var imidlertid besvimet, da de kom hjem
med ham. Udmattelsen og Kulden havde virket.
Han kom først til sig selv ved den Smerte, som
Folkenes klodsede Forsøg paa at faa ham klædt af,
voldte ham,’ og han gav selv de nødvendige Ordrer
til sin Behandling og til strax at faa Bud efter
Distriktslægen, saa at det kunde ventes, at denne
vilde komme om Morgenen for at forbinde det alt
stærkt ophovnede Ben.
Da han var kommen til Ro, havde han — det
lyder underligt — næsten en Følelse af Tilfredshed
over, at der var hændt ham noget Usædvanligt, Noget,
der bragte en Afvexling og vilde give hans Tilværelse
en ny Retning og Karakter, ialfald i de første Uger.
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
