Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t86 V. C. S. Topsøe.
Denne Fornøjelse var imidlertid kortvarig. Da
han vaagnede næste Morgen, var den helt forbi; han
var nu kun ærgerlig over at skulle ligge sund og frisk
indespærret en sex Ugers Tid, og paa den anden
Dag af hans Sygetid forekom det ham helt
misundelsesværdigt at kunne trave om under den graa
Himmel paa de opblødte Marker.
Nu syntes det hans utaalmodige Natur en
Umulighed at komme over fyrretyve Dage til, og han
ønskede at kunne sove dem bort.
Dette Ønske gik paa sin Vis i Opfyldelse; alt
Dagen efter var han gjennemtrængt af et kvalmt
Ildebefindende, som ikke lod ham i Tvivl om, at han
vilde blive alvorlig syg. Han fik Feber, og da den
gamle Distriktslæge, som med stor Elskværdighed
trodsede de syv Mil, for at passe Forbindingen, kom
igjen, kunde han meddele Hasting, at han havde
Kopper.
Nu kom der en ny Tid. Angrebet var temmelig
stærkt. Stundom tumledes hans Sind med de
Forestillinger, som bestandig sled og gnavede paa det,
men oftest laa han hen, og hans Forestilling
indskrænkedes til en taaget Bevidsthed om, at der et
eller andet Sted i Stuen var Lidelse og Ildebefindende.
Langsomt fortrak Følelsen af, at Noget led,
langsomt klarede hans Bevidsthed atter op, men da
var han saa svag og mat, at Plagen ved at blive
liggende ikke var Noget.
En Dag overraskedes han ved, da han vaagnede
op, at se en ny Figur i sit Soveværelse; det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
