Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
2 ] I
Hvidt og atter Graabrunt, indtil det Sidste blev det
Stadige.
Livet derinde gik uforandret sin Gang. Naboerne
saae hinanden i den sædvanlige Fjernhed. Men paa
begge Sider var der af al denne Tavshed og
Tilbageholdenhed opvoxet et godt Forhold, et stumt
Venskab. Det syntes, som om Ingen brød sig om
at efterforske det Mindste af, hvad den anden Part
foretog sig.
Kun een Gang havde Vinteren tilsyneladende
O J
frembudt en Undtagelse herfra. Det var Juleaften.
Hasting var nok af sine Folk bleven mindet om, hvad
Aften det var. Han havde tidligere havt al den
gotiske Kjærlighed til denne Fest, som omslutter Alt,
hvad der er kjærlighedsfuldt og hjemligt, i en
forklarende, vemodsfuld Glans, en Følelse, som er egen
for hele den fra Vinterlandene stammende Race,
hvor den saa findes, og hverken kjendes eller
forstaas af andre Folk, selv ikke der, hvor Festen har
megen religiøst bevægende Kraft. Det Moment ved
denne Fest, at den forherliger Hjem og Husfred,
kjende de ikke.
Han havde egentlig nok havt Lyst til at bede
sig til Gjæst hos Enken og hendes Datter, men
havde undladt det, fordi han troede, at de helst vilde
være alene med hinanden.
De paa deres Side havde ikke indbudt ham,
fordi de havde stor Sky for at trænge sig ind paa
ham, hvad de mente, det vilde være, og fordi de
ansaa ham for staaende meget højt i social Hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
