Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 302
V. C. S. Topsøe.
naar man lader dem strømme ind, som de selv ville,
og Erindringer om Hjemkomst fra Baller i
ungdommelig Henrykkelse over en eller anden blaa- eller
hvidkjolet Skjønhed blandede sig paa en bizar Maade
med Minder om Timer i Studierne, hvor han følte
sand Begejstring over og Glæde ved sin Gjerning.
Erindringer om lystige Kameratgilder, hvor selv de
for mange Aar siden sagte Morsomheder spirede frem
igjen, vare sammenslyngede med Erindringer om
smaa Triumfer som lovende Læge paa Sygestuerne.
Han gik længe frem og tilbage foran Gitteret.
Dengang var det bedre med ham end i de hede,
fortærende Tider, som kom senere.
Endelig gik han hjem. Men sove kunde han
ikke. Saa gik hans Tanker over til Fairhills og det
Liv, han der havde ført i den sidste Vinter, og saa
tilbage til de gamle Studiedage.
Endelig faldt han i Søvn, og den første Tanke,
der slog ham, da han vaagnede op, var klar og
renset fra alle Tvivl den: »Ja, jeg vil være Læge igjen.«
Han stod op, glad, tilfreds, med den Følelse af
Sikkerhed paa sig selv og paa Verden, som han
havde følt, da han med den vundne Formue gik
ombord paa Bombay for at vende hjem.
Vejret var smukt og klart. Han gik en Tur
paa sit Yndlingssted »Langelinie«, seende paa sit Ur,
naar den Time kom, da han med nogenlunde
Hensyn til Formen kunde gaa hen til Frøken Rønnov.
Endelig drejede han om og gik derhen, skjønt
det var tidligt paa Formiddagen. Han havde imid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
