Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jason med det gyldne Skind - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jason.
303
lertid rent glemt Skolen. Hun var ved at læse, og
han maatte, til Frikvarteret kom, vente i hendes
Dagligstue.
Formiddagssolen skinnede ind i denne og legede
paa de mange fantastiske Gjenstande, hvormed den
var smykket, blinkede i Stjernen, der bar Palmegrenen
og spillede paa Vaserne og Daaserne paa
Kaminpladen.
Men Solstraalerne var det eneste Urolige i
Værelset, ellers var Alting stille og fredeligt, selv de
urolige Solstraaler, der kom ind mellem de mange
Blomster i Vinduerne, vedblev i deres spillende Legen
at tale 0111 Fred.
Inde fra Skolestuen hørte han Summen af
Stemmer. Barndomserindringer dukkede op i ham fra en
Menneskealders Glemsel. Han saae i stille
Formiddagstimer sig selv sidde som lille Dreng og læse med
Lærerinden i Moderens Dagligstue; han huskede det
Yoxdugstæppe, der laa paa Gulvet, og hvorledes
Solstraalerne fra Vinduet vare faldne over det, medens
der var talt til ham om den stærke Samson, som han
tænkte sig begraven i det lange Bed paa
Kirkegaarden, den fromme David og alle dem, der havde faaet
Fred fraoven.
Medens han sad i disse Erindringer, kom Frøken
Rønnov ind.
»jeg har sovet paa vor Samtale,« sagde han,
■>og nu har jeg taget min Beslutning.« Og han
fortalte om Fairhills, og hvad der var at gjøre, og at
han vilde nedsætte sig der som Læge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
