Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slagne Folle.
153
snart opdaget af Kameraterne, og skjønt de selv
heller end gjerne gjorde det Samme, gaar det dog
dygtig ud over den, der for tydelig lader sig mærke
med det. Og hvad der var endnu værre for mig,
var, at Nogle af dem hægtede sig fast ved mig; saa
var Mødet med hende dog ødelagt. Da der var gaaet
et Par Timer med Venten, gik jeg hjem. Det faldt
mig ind, at der kunde komme saa mange Ting ivejen
for en ung Pige, der ikke kunde bevæge sig uhindret
og gaa ud og hjem, naar hun selv vilde. Men saa
— ja saa fik jeg den Ide, at naar hun kom derop
og ikke traf mig, saa vilde hun sende mig en Hilsen
i et Par Ord; det var den naturligste Ting af Verden.
Hun vilde forstaa Billedet . . . hun vilde forstaa mig
. . . hun vilde forstaa, at det var en af de
Lejligheder, hvor det ikke skal gaa saa forskrækkelig
hverdagsagtig til. Eller hvis hun ikke vilde sende et
Brev, saa maaske en Blomst ... en Blomst, der
ikke meldte sig fra Nogen, men hvorom jeg vilde
vide, o saa godt, fra hvem den kom.
Hver Gang Klokken paa min Dør ringede, gav
det et Sæt i mig: Der er det — og hver Gang var
det noget Andet.
Det kunde ellers have været en fornøjelig Dag i
mit Liv, thi der kom flere Mænd, som mente mig
det godt, det er ganske sikkert. Men jeg ventede
blot paa Bud fra hende, og naar Døren havde lukket
sig efter et af de mange Besøg, sad jeg paa min
haarde gamle Sofa og ventede ... og ... ja, jeg
tror virkelig, at jeg endogsaa tænkte mig den Mu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
