Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 460
V. C. S. Topsøe.
Hun kunde ikke sige hvorfor, men nok er det,
hun blev overmaade svimmel ved at se ham komme
imod sig. Han derimod gik strunk og glad henimod
hende. Det var ikke muligt at se paa ham, at han
havde spaseret saa fortrolig i al Hemmelighed med
en ung Dame for et Kvarterstid siden. Han røg sin
Cigar og saae ud, som om der ikke var det mindste
i Vejen. Det vil sige, til han havde faaet Øje paa
Eva, thi da var det tydeligt at se, hvorledes der
virkelig gled et fornøjet Udtryk over hans Ansigt.
Han gik rask henimod hende, og idet han tiltalte
hende med den Sikkerhed i Tonen, han altid havde
overfor Damer, og som Eva maaske ikke syntes rigtig
om, men dog, som de Fleste, bøjede sig for, sagde
han: »Naa, Frøken Eva, De er løbet bort fra alle
os, der savner Dem; men jeg tænkte nok, jeg skulde
finde dem.« Han rakte sin Arm ud imod hende
uden at sige Noget, men Eva vilde dog ikke tage
den. »Ja ja, som De vil,« sagde han i en rolig
fornøjet Tone og gik saa ved Siden af hende. Paa een
Gang opdagede han, at hun gik med Violbuketten.
Han næsten snappede den ud af hendes Haand.
»Den maa De give mig i Findeløn — fordi jeg
fandt Dem selv.«
Eva svarede ikke, fordi hun havde en naiv
brødefuld Bevidsthed om at have taget Familiens
Violer.
Han ståk derfor rolig Buketten i sit Knaphul og
sagde halvsagte: »Det skal være min bedste
Erindring om denne Dag.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
