- Project Runeberg -  Samlede Fortællinger / Tredie Bind /
461

(1891) Author: Vilhelm Topsøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slagne Folle.

461

Eva kunde ikke gjøre ved det, men hun fik
Hjertebanken ved disse Ord, og var hun ikke glad,
men i en underlig delt Stemning, saa saae hun dog
paa den lille Baronesse med en ejendommelig Følelse
af Tilfredshed, thi hun havde en Følelse af, at der
var Noget ment i hans Ord.

Imedens det glade Selskab færdedes ude paa
Landet i Solskinnet, foregik ude paa Kristianshavn
gamle Baumanns Jordefærd.

Han skulde, som han havde ønsket, begraves fra
den forladte tyske Kirke, der ligger for Enden af sin
stille Gade ligesom glemt af de Levende, omgiven af
udtraadt Grønsvær, husende en Menighed af Døde i
de henved halvhundrede Gravkapeller, i hvilke dens
store Gravhvælving er delt.

I denne Gravhvælving modtages endnu bestandig
Kister til Bisættelse. Her var det, gamle Baumanns
Familie havde deres Gravsted, og her var det, han
saa inderlig havde ønsket at finde sin Plads ved
Siden af sin Kone og den lille Kiste.

Nu var hans Ønske blevet opfyldt, skjønt det paa
forskjellig Maade var forbundet med betydelig
Bekostning.

Den gamle Kirke saae forunderlig tom ud
indvendig, et næsten ligesidet, højt, firkantet Rum, hvis
Vægge ere bedækkede med graamalede Pulpiturer i
fortsatte Etagerækker. Men ind ad de høje Vinduer
kastede Foraarssolen sit stærke Lys. Vinterkulden
rugede endnu i den lidet benyttede Kirke, som ikke
kjender nymodens Varmeapparater, men Solen vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:52:06 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tvsamlede/3/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free