Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slagne Folk - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 462 V. C. S. Topsøe.
snart faa Bugt med den, mærkede man, og Lyset
faldt rigt og stærkt ind fra Vinduerne paa begge
Sider af Alteret med Prædikestolen over.
Her stod Kisten, og der var den lille
Forsamling, som bød de sidste Afskedsord.
Saa blev den baaren ned til Gravhvælvingen.
Der var tændt Lys i Lampetterne paa begge
Sider af den lange Gang, som gaar imellem
Kapelrækkerne, og frem traadte af det Tusmørke, som ellers
omhyllede dem, de længst Forglemtes mørke,
støvede Kister med længst henvisnede Kranse og
smulrende Prydelser. Men stærkest faldt nu Lyset
paa to Kister, en Voxens og en Barnekiste; de
hørte ikke til de Glemtes; det var gamle Baumanns
Kone og Barn, som der var tænkt paa alle Dage i
mange Aar.
Vilde han have tænkt saa stadig paa dem, naar
Livet havde bragt ham Mere og Bedre end Nød og
Fattigdom? Hvem veed det! Ingen var bedre husket
af de Hundreders stille Kreds, der var samlet
hernede, end disse.
Ved deres Side fik saa den fattige gamle Stakkel
den Plads, han saa inderlig havde ønsket.
I det lille Følge paa knap et Dusin Personer,
som stod omkring Kisten, var ogsaa et Par gamle,
fattige Mænd, Bekjendte af gamle Baumann fra hans
Fattigdoms Periode; den Ene kjendte han fra en Bænk
paa Volden, der var hans Sommersæde, den Anden
fra en fattig Kafé, hvor han søgte. Begge disse
fattige gamle Fyre vilde neppe tro deres egne Øjne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
