Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennem Aarhundreder forplantede, poetisk udsmykkede Sagn og
gamle Skaldekvad. Stoffet er forskjelligt, som Haakon Haakonssøns
Tidsalder var forskjellig fra Olaf den Helliges; men Stilen, hvori
begge Kongers Historie er fortalt, er ialfald i en udvortes Forstand
ganske den samme; det er en engang for alle oparbejdet Maneer.
Denne af den mundtlige Tradition prægede, ved Erindringerne fra
det store Sagaold (Christendommens og Hedenskabets Kamptid)
væsentlig uddannede Maneer, som Sturla Thordssøn gjennemfører med
stort Mesterskab, breder ud over det af ham skildrede Tidsrum et
Skjær af en Storhed, som det i sig selv neppe kan have besiddet.
Fortællingen i Haakon Haakonssøns Saga har det samme Liv, den
samme Fylde og Anskuelighed som i Heimskringla eller andre af
de bedste Sägaverker: Personerne indføres jævnlig talende i første
Person; charakteristiske, anecdotmæssige Smaatræk indstrøes osv.
Endog Citaterne af Skaldekvad mangle ikke. De kunne vistnok
her, hvor samtidige Begivenheder skildres, ikke have den samme
Betydning som hos Snorre, den nemlig at tjene som historiske
„piéces justificatives"; — det er fordetmeste sig selv, Sturla citerer,
og denne saa temmelig meningsløse Indfletten af Skaldekvad, der
hverken tjene til at støtte eller oplyse den prosaiske Fortælling,
er et Vidnesbyrd om en noget mechanisk Efterligning af et engang
opstillet Mønster1); men den bidrager sit til at fremkalde hos
Læseren en skuffende Forestilling om Sagatidens eensartede
Cha-rakteer. Det synes, som om denne til det Sidste har bevaret den
samme Kraft og Ejendomelighed; Sagaen taber ikke lidt efter
lidt sin Friskhed og Fylde eller gaar over i stedse magrere
Optegnelser, lignende til Middelalderens almindelige latinske Krøniker;
den standser afbrudt, idet den har naaet sin fulde Højde, saa at
vi med eengang styrtes fra det Lys, som den udbreder over sin Tid
og dens fremtrædende Mænd, ned i et prosaisk Mørke.
Kilderne til vor Historie i det følgende Tidsrum ere af samme
Art, som Kilderne til Sveriges og Danmarks: korte annalistiske
Optegnelser, tørre Brevskaber eller Tractater, der give os Navne,
V Konrad Maurer, Uéber die Ausdriicke Altnordisch etc., S. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
