Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
men ingen Personligheder, gjøre os bekjendte med Statsliandlingernes
og de politiske Stridigheders ydre Grang, men lade os i Regelen
ganske uvidende om de Følelser og Stemninger, der have bestemt dem.
Og denne Kilde strømmer endog langt rigere for Sveriges og Danmarks
Vedkommende end for Norges, saa at vor Historie, der, saalænge
Sagaen holder ved, har et stort Fortrin fremfor Nabolandenes i Fylde og
Farverigdom, med eengang bliver den fattigste og meest afblegede.
Norge synes ved Sagaperiodens Slutning at have staaet
saa højt i ydre Magt og indre Velstand, som det overhovedet
nogensinde har staaet før den nyeste Tid. Partilidenskaberne,
der saalænge havde lammet Folkets Kraft, vare betvungne,
Næringsvejene blomstrede under Indflydelse af den vundne
Retssikkerhed og Fred; den norske Konge kunde optræde med Eftertryk
og Anseelse i Nordens politiske Forviklinger. Og kun faa
Gfenera-tioner senere møde os allerede de utvetydigste Vidnesbyrd om
Landets politiske Afmagt og Underlegenhed under Naborigerne.
Det synker sammen, uden Kamp, næsten uden en convulsivisk
Trækning. Det er, som om en Nattefrost pludselig har lagt Iis
over alle Livskilder hos Folket og bragt dem til at forstumme.
Og, ligesaa pludseligt som Faldet synes at have været, ligesaa
bråt synes ogsaa Overgangen til den nye Friheds- og
Selvstændig-hedsperiode. „Friheden blev saagodtsom funden", har man sagt:
den var en Himmelens Gave; Folket vaktes af sin dybe Søvn ved
et Stød udenfra og fandt sig i Besiddelse af Herligheder, hvorom
det aldrig havde drømt. Saadant var tilsyneladende Forholdet, og
saaledes maa det opfattes, naar man kun har for Øje den ydre
Modsætning mellem Tiden før 1814 og Tiden efter. Nordmændene,
som i Aarhundreder med Ro, ja Tilfredshed havde fundet sig i et
provincielt Afhængighedsforhold, hos hvem ingen Misnøje var
kommet tilorde over et gjennemført Heelstatssystem, der bragte deres
Navn i Forglemmelse og nedsatte dem til en Underafdeling af et
andet Folk, bleve med eengang som besatte af den nationale
Selv-stændighedsaand, ømtaaligere end de fleste Folk om sit Navns Ære
og Verdighed. Nordmændene, der roste sig af at være den sou-
veraine Arveherres og Konges troeste Undersaatter, hvis eneste poli-
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
