Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Herlighed, dér havde været fælleds for alle de skandinaviske Folk.
Hertil kom nu endelig, at paa den Tid, da Edda- og
Sagaliteraturen først droges frem af sin Forglemmelse og gjordes bekjendt
foldet store Publicum, vare Norge og Danmark endnu forbundne i en
Heelstat, i hvilken Danmark var Hovedlandet. Norge betegnede i
det officielle Sprog næsten kun en Localitet; der kunde, som illundt
har udtrykt det, vel være Tale om norsk Sild og norske Planker,
men ikke om norsk Sprog eller Literatur eller Nationalitet. De
fleste norske og islandske Haandskrifter vare komne til Sverige
eller-Danmark, opbevaredes i danske eller svenske Bibliotheker, og det var
her, at Studiet af denne Literatur gjennem en lang Række af Aar
blev drevet; det var her, at den i Tydskland beg}rndte germanistiske
Bevægelse først fandt et tilsvarende nordisk Udtryk. Man gav nu
disse Forhold en tilbagevirkende Kraft; man forestillede sig ganske
troskyldig, at den gamle norrøne Literatur, hvis Mindesmerker
fandtes spredte rundt om i Norden, og som for en Deel behandlede
Stoffer, der kunde gjelde som ældre end Stammens Udgrening i de
særskilte skandinaviske Folk, virkelig var i fuldeste Bemerkelse af Ordet
et Fælledseje, i hvilket hvert af disse Folk med samme Ret kunde
see et Billede af sin „lykkelige Barndomstid".
Imod denne Betragtningsmaade optraadte Keyser og Munch;
det blev deres Opgave at grundlægge en national norsk
Historieskrivning, og de arbejdede, i Overeensstemmelse med det derved givne
Standpunct, paa at udsondre det særlig Norske og det
Fælledsnordi-ske og at opdrage skarpere Grændser mellem Norsk, Svensk og Dansk,
end man hidtil havde anerkjendt. Den Literatur, som var opstaaet
i Norge og Norges Udflytningslande, vilde de have hevdet for det
norske Folk som dets historiske Ejendom, hvori de andre
skandinaviske Folk kun indirecte kunde siges at liave Andeel, og hvori de ikke
med samme Ret eller paa samme Maade som Nordmændene skulde
kunne see et Udtryk for sit Oldtidsliv. Det var naturligt, at denne
Stræben vakte Uvilje hos de Danske og Svenske, der vare opdragne
i Troen paa deres fulde Lod og Deel i alle den nordiske Fortids
Herligheder, og som nu flk at høre, at Nordmændene krævede det Meste
og det Bedste for sig alene. Den norske historiske Skole blev be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
