Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
udvikling og Sprogforgrening gaaet over til at betegne baade
det, der søndermales (Korn), og den Indretning, hvormed der
søndermales (Kværn). Man seer, at heri snarest ligger et
Beviis mod, at vore ariske Urfædre have været agerbrugende;
— saameget kan ialfald ansees som afgjort, at, om de end ikke
have været aldeles ukjendte med Agerbruget, har dette dog
spillet en ganske forsvindende Rolle i deres
Nationalhuus-holdning.1 Men naar man nu erindrer, at Overgangen fra
Hyrdelivet til det fastbosiddende Jorddyrkerliv ikke har
kunnet indtræde uden som Følge af store aandige, politiske eller
sociale, Fremskridt og igjen har maattet drage saadanne efter
sig, vil denne ene Kjendsgjerning være tilstrekkelig til at
bevise den Paastand, at det ariske Urfolk ikke i nogen
Retning kan have staaet paa et saa højt Standpunct som det,
hvorpaa vi i en historisk Tid finde de Stammer, der udgik
fra det og efterhaanden befolkede Europa.
Den sammenlignende Mythologi, for hvem Vedaerne ere
blevne, hvad Sanskritsproget har været for den
sammenlignende Lingvistik,2 har paaviist i disse ældgamle indiske Digte
et fælledsarisk G-rundlag for mange af de skjønneste og meest
dybsindige græske eller nordiske Myther. — I flere af de i
Vedaerne besungne Guder ere græske og romerske blevne
gjen-kjendte; det er de samme Navne, men heller ikke meget mere;
istedetfor den græske Mythologis skarpt prægede Skikkelser
møde vi usikkre flydende Omrids, som derfor ogsaa i en vis
Forstand have noget mere ophøjet og uendeligt ved sig, men
savne Fylde og Fasthed.3 Djaus, Djauspitar, "Waruna svare
1 Mommsen, Röm. Gesch., 4. Au/l., I. 15 ff. Kuhn, l. c., S. 354. Pietet,
l. c., I. 326—27. Grimm, Gesch. d. Deutsehen Spraehe, S. 69. Victor
Hehn, Kulturpflanzen und Hausthiere, 2. Aufl., S. 57—58, 475 ff. o. fl.
2 M. Muller, Essai de Mythologie comparée, pag. 57.
3 < Nulle part l’immense distance qui sépare les anciens poémes de l’Inde
de la pius ancienne litterature de la Gréce n’est pius vivement sensible
que lorsque nous comparons les mythes des Véda’s, qui sont tous mythes
en voie de se faire, avec les mythes formés et vieilles sur lesquels est
fondée la poésie d’Homére......Leurs (o: Vedaernes) dieux
n’ont pas pius de droits ä une existence substantielle que Eos ou Hemera,
que Nyx ou Apaté. Ce sont des masques sans acteurs; iis sont nomina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
