Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
sprogligt til Zeus, Jupiter (Diespiter), Uranos; men Djaus og
Waruna (den Skinnende og den Omgivende eller Dækkende)
ere blotte Benævnelser paa Himmelhvælvingen; det er selve
Naturphænomenet, der er betegnet ved en af dets meest
fremtrædende Egenskaber, og hvorfra en personlig Gudeskikkelse
endnn ikke har løst sig ud; den mythiske Udvikling, der
danner livsfyldige Billeder og en sammenhængende Række af
Fortællinger af blotte Navne eller billedligt omskrivende
Udtryk, har endnu ikke været naaet ud over et af sine tidligste
Stadier. — I Rigveda’s somadryppende Figentræ, «hvorunder
Guderne sidde i den tredje Himmel over os», gjenkjendes
Yggdrasil, hvorunder Nornerne sidde, og hvorfra, som det
heder i Völuspaa: «Koma döggvar j)ær i dala falla». Men det
somadryppende Figentræ er ikke stort mere end et blot
Naturbillede; det er den ejendommelige Sky dannelse, som
udbreder sig vifteformig over Himlen, og som endnu i
Nord-ty dskland kaldes «Wetterbaum», der har givet Anledning til
det; Skyen, hvorfra Regnen kommer, der lædsker og
frugt-bargjør den hele Jord, er nu dernæst i Almindelighed bleven
opfattet under Billedet af et Træ. Men i den norrøne
Mythologi er dette Billede voxet op til noget uendeligt Højere og
Mere: der er lagt et aandigt Indhold deri, som savnes i
Veda-Billedet; det er blevet et Symbol paa Verdensaltet, den store
Sammenhæng, der forbinder alting i Skabningen.1 — De
græske Myther om Promeiheus, om Zeus og PersepJione, Ganymed
o. s. v., den norrøne Mythe om Gunnlød, Suttung og Odins Rov
af Digterdrikken, ere ligeledes i sine Grunddrag blevne
gjen-kjendte i Vedadigtene. Det er Forestillingen om den
himmelske Ild, Lynet, som frembragt paa en Maade, der stemmer
overeens med den, hvorpaa den jordiske Ild frembragtes,
nemlig ved hurtig borende Omdrejning af en Stok eller Kjep i
en i en anden Stok anbragt Fordybning, — Forestillingen om
Lynet som en Kile, der ovenfra sprænger Skyen og bringer
et non numina» . . . M. Muller, l. c., pag. 58—59. Jvfr. George
Cox, Mythology o f the Aryan Nations, I- 20 ff.
1 Kuhn, Die Herabkunft des Feuers und des Göttertranks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
