Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
indbyrdes uafhængige eller saagodtsom uafhængige
Smaa-samfund, der dannede et Slags Mellemting af Familje og
Ståt, og hvoraf hvert især havde en oprindelig
religiøs-kirke-lig Charakteer, var theokratisk og, som Følge deraf,
despotisk regjere! 1 Religionen har overalt været den Grundvold,
hvorpaa Ståt og Samfund er bygget; de religiøse
Forestillinger have været de ældste og sterkeste aandige Baand mellem
Menneskene, og ved dem fremfor alt er Samfundenes
Charakteer bleven bestemt. Det synes imidlertid ikke at have været
Dyrkelsen af Naturen og Naturkræfterne, der har ligget
til Grund for den omtalte patriarkalske Organisation, men
en Dyrkelse af de Afdøde, en Udødelighedstro, hvoraf der
ligeledes er paaviist Træk, fælleds for de fleste til den
ariske Folkeæt hørende Stammer. Ifølge denne Tro
ved-bleve de Afdøde at leve i den Grav, i hvilken de vare
nedlagte, og der fremdeles at have Behov af Føde. Naar de
Efterlevende iagttoge at begrave dem ordentlig og at offre til
dem, bleve de gode og beskyttende Genier; i modsat Fald
onde og ødelæggende. Saaledes fik hver Familje sine egne
Guddome, sin egen Religion. Hos Hinduerne som hos
Grækerne og Italerne var det Sønnen, der havde den Pligt at
offre til sin Faders og sine Forfædres Aander:
Familjereligio-nen gik kun i Arv paa Sverdsiden. Derfor var det
magtpaaliggende for Enhver at faa Sønner; thi kun da kunde han
vente at blive dyrket efter Døden som en Guddom, at faa
sine Offermaaltider, naar han var nedsteget i den Grav, hvor
lian troede at skulle fortsætte sit Liv. Men heraf udledes nu
igjen Familjens og Familjeforfatningens Charakteer hos de
Gamle. — Huusfaderens Magt maatte blive en uindskænket,
en fuldkommen despotisk. Han var nemlig Familjens Prest,
han alene stod i umiddelbar Forbindelse med
Familjeguddo-mene; hans Vilje var derfor eenstydig med et Religionens
Bud, den var inspireret og fordrede ubetinget Underkastelse.
Den Stilling, Husets Sønner indtoge, var kun derved forskjel-
1 Jvfr. Maine, Ancient Law, Ch. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
