Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
stilledes, Cæsar nævner «gentes et cognationes» hos dem; selve
Landsby væsenet maa, som tidligere omtalt, antages at staa i
Forbindelse med den patriarkalske Slegtsorganisation: deFamiljerr
der flyttede sammen og nedsatte sig i Forening paa det samme
Sted, have været betragtede som en Eenhed, sammenknyttet ved
Blodets Baand.1 Slegterne havde igjen sluttet sig sammen til
Stammer eller Stater og disse igjen til større Conføderationer.
I Spidsen for hver Stamme eller hver Ståt stode Konger eller
valgte Høvdinger, der omgaves af et Raad; men
Stamme-Høvdingerne vare væsentlig kun Anførere i Krig og Ledere
af Forhandlingerne i Folkeforsamlingen; hos denne sidste
tænktes den egentlige Souverainetet at hvile. Alt dette
svarer, som sagt, temmelig nøje til, hvad vi vide om den ældste
græske og italiske Samfundsfbrfatning. Men der kommer
tillige en Forskjel tilsyne. Vi finde de udover Slegten gaaende
politiske Associationer eller Statsforbund løst knyttede hos
Germanerne, ligesom hos Grækerne og Italerne i den ældste
Periode af deres Historie, og vi skulde nu have ventet, at
hos hine som hos disse Slegtsvæsenet til Gjengjeld havde
været sterkt fremtrædende, at Familj eforfatningen havde
bevaret sin strengt religiøse Charakteer, at Fædrenemagten
(pa-tria potestas) havde været saagodtsom uindskrænket, Kvinder
og Sønner fuldkommen ufrie o. s. v. Men dette synes ikke
at have været Tilfelde, ialfald ikke i samme Grad som hos
Grækerne og Italerne paa et tilsvarende Udviklingstrin. Det
var hos disse Staten, som ved at udvide sig paa Bekostning
af Slegternes Selvstændighed mere og mere udskilte den
naturlige Familje fra Slegten og frigjorde Individerne fra den
patriarkalske Despotisme; naar vi nu finde, at hos Germanerne
paa Tacitus’s Tid de Myndigheder, der repræsenterede Staten,
vare snævert begrændsede, snævrere endnu end hos Græker
og Italer i den ældste Periode af deres Historie, skulde vi
ogsaa have ventet, at den naturlige Familje havde været
1 Dette fremgaar paa iøjnefaldende Maade deraf, at mange Landsbyer førte
Slegtsnavne. Se G. L. v. Maurer, Geseh. der Frohnhöfe. Kemble, The
Anglosaxons, T. ol—59 og Appendix A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
