Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
endnu bestemtere underordnet under Slegten, at den
patriarkalske Despotisme havde været endnu mere fremtrædende
hos hine end hos disse. Men netop det modsatte synes
at have været Tilfelde. Efter hvad Tacitus fortæller,1
ophørte Sønnerne hos Germanerne, naar de i
Folkeforsamlingen vare blevne erkjendte for vaabendygtige Mænd og
beklædte med Spyd og Skjold, at staa under Faderens
«mun-dium>. «Ante hoc domus pars videntur, mox reipublicæ».’2
Hos Romerne fandt, som bekjendt, en slig Emancipation
fra Fædrenemagten aldrig Sted i den tidligere Periode af
deres Historie. Tacitus omtaler fremdeles, at Egteskabet
hos Germanerne kun havde Charakteren af et Kjøb, en
juridisk Contract, og at det savnede den højtidelige
religiøse Indvielse, som det havde hos Romerne.3 Det er endelig
aabenbart, at, om vi end i den germaniske Samfundsorden
finde Spor af en oprindelig Inddeling i Slegter, svarende til
de romerske «gentes» og de keltiske Klaner, saa ere disse
Spor dog utydelige og svage; Slegtsinddelingen fremtræder
langtfra med den samme Skarphed og Bestemthed hos
Germanerne som hos Romerne eller Kelterne, og det paa samme
Tid som den udover Slegten gaaende politiske Association
hos dem ingenlunde var repræsenteret ved nogen sterk eller
omfattende Autoritet.
Vi finde heri antydet en Samfundsudvikling, der hverken,
som den romerske, førte til Statsabsolutisme eller, som den
keltiske, til et al individuel Selvstændighed opslugende
Klans-væsen, og naar vi nu spørge om, hvad der har givet
Germanernes Samfund denne ejendomelige Retning, da maa
Forklaringen søges deri, at det krigerske Liv har gjort sig tidligere
og i højere Grad gjeldende hos dem end hos de øvrige
be-slegtede Stammer. Ved Siden af det religiøse Princip har
nemlig ogsaa et andet, som man kan kalde det militære eller
1 Germ. Cap. 13.
2 «Forud betragtes de som tilhørende Huset (ell. Familjen), men nu som
tilhørende Staten
3 Germ. Cap. IR.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
