Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
stof. Det Naturbillede, som oprindelig blev personificeret i
Wodan, var udentvivl Stormen eller den stormbevægede Luft;
derfor kunde han lettere og bedre end nogen anden
Naturguddom, som var bleven Gjenstand for de ariske Folks
Dyrkelse, gaa over til en fuldkommen Krigsgud. Og idet nu
denne Skikkelse traadte i Forgrunden, blev de øvrige Guders
Charakteer efterhaanden bestemt i Overeensstemmelse med
hans. Den hele Kreds antog mere og mere Charakteren af et
Krigerfølge med sin valgte Høvding i Spidsen; de af de ældre
Naturguddome, som ikke rigtig vilde passe ind i denne
Sammenhæng, trængtes tilside, eller en enkelt Sixle af deres
Væsen blev fremhævet paa de øvriges Bekostning, saa det
Naturbillede, hvoraf de oprindelig vare fremvoxede, blev mere
eller mindre ukj endeligt.
Vi see, at saameget der end maa opgives af de store
Forestillinger om det germaniske Væsens Ejendomelighed og
Fylde paa Tacitus’s Tid, bliver der dog altid noget tilbage.
Baade i deres Samfundsorden og i deres mythisk-religiøse
Forestillinger var en særegen Charakteer begyndt at bryde frem;
Grundvolden var lagt for en virkelig national Cultur. Og de
heldigste Vilkaar for dennes Udvikling syntes at være
forhaanden, efterat Germanerne vare komne i umiddelbar
Berø-relse med den romerske Verden. De maatte anspænde al sin
Kraft for at hevde sin Uafhængighed ligeoverfor Romerne, og
efterat disse havde opgivet ethvert Forsøg paa at undertvinge
dem, fandt dog jævnlige Fejder Sted langs Grændserne mellem
begge Folk. Herved udvikledes og næredes den krigerske
Aand, der var Roden, hvoraf det Ejendomelige i Germanernes
Samfundsorden og Religionsvæsen væsentlig maa antages at
være udrundet. Men det var ikke alene paa denne indirecte
Maade, at Sammenstødet med Rom fik Betydning for deres
Culturudvikling. Det var ikke blot krigerske Berøringer, som
fandt Sted mellem begge Folk. Romerne blandede sig ind i
de hyppige Stridigheder, som fandt Sted mellem de
forskjellige germaniske Stammer indbyrdes; de sluttede Forbund og
Venskab med den ene Part for desbedre at kunne vergp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
