Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
stand; Cæsar udhæver dette udtrykkelig som en Merkelighed
ved dem i Modsætning til Kelterne, med hvem de iøvrigt viste
en saa nær Overeensstemmelse.1 Det fremgaar heraf, at det
religiøse Element i Samfundsforfatningen hos dem ikke har
naaet en saadan Udvikling som hos de øvrige Racer af den
ariske Æt; det er bleven trængt tilside ved det sterke
krigerske Opsving. Deres Stamme- og Slegtshøvdinger vare
paa een Gang Forstandere for Religionstj enesten og militære
Chefer; men den sidste Egenskab har gjort sig sterkere
gjeldende end den første. Derved har den oprindelige
patriarkalske Familj eforfatning antaget en mindre streng eller
absolut Charakteer, og da Familjeretten var det Mønster,
hvorefter Statsretten dannede sig, har paa Grund heraf heller
ikke denne i sit Princip været saa absolut eller lagt an paa
en saa stram Centralisation som Statsretten hos den antike
Verdens Folk. Om man altsaa end ikke kan tillægge
Germanerne i absolut Forstand nogen høj Grad af Frihed og
personlig Selvstændighedsaand paa en Tid, da de ikke kjendte
individuel eller engang fuldkommen fast Ejendom til Jorden,
er man dog berettiget til at tale om deres Frihed i en relativ
Forstand: der fandtes hos dem et Grundlag for friere
Samfundsdannelser end hos nogen af de beslegtede Stammer.
Hiin Germanernes sterkt fremtrædende krigerske Aand
havde, som man seer, allerede paa Tacitus’s Tid skabt sig et
Udtryk i deres Religion. Ved Siden af de for alle ariske
Racer fælleds Lys- eller Solguder havde hævet sig nye
Gudeskikkelser, af en mere ejendomelig Art, og som bedre
stemmede med Krigerlivet. Æserne vare traadte frem ved
Siden af Vanerne.2 Wodan (hvem Tacitus kalder Mercurius)
var bleven Germanernes Hovedgud, og dermed var
Begyndelsen gjort til en fuldkommen ny og selvstændig Udvikling,
en heel Omdannelse af det oprindelig fælleds-ariske Mythe-
1 B. G. VI. 21: G-ermani multum ab hac consuetudine (nemlig
Gallernes) differunt; nam neqve druides kabent, qvi rebus divinis præsint,
neqve sacrificiis student. — Jvfr. Waitz, D. Verf.-Gesch., I. 172.
2 Mannliarclt, Die Götterwelt etc., S. 71 ff. — Yanes (Vaneis) betyder
oprindelig de Straalende, Lysende.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
