Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
sur l’état des Barbares» (d. e. Germanerne), men hvori vi7
med Kilderne til vor egen gamle Historie for Øje, alene kunne
see et Vrængebillede af germanisk Aand og germaniske Sæder.
— I de senere Konger af den merovingiske Æt, de saakaldte
«rois fainéants», har den sørgelige Indflydelse, som
Overgangen fra et jævnt Bondeliv til en raffineret Civilisation øvede
paa Germanerne, paa en Maade personificeret sig. «Qui a
coupé leurs nerfs et brisé leurs os, å ces enfants des rois
barbares» —siger Michelet1 om disse Konger — «c’est l’entrée
précoce de leurs péres dans la richesse et les délices du monde
romain qu’ils ont envahis. La civilisation donne aux hommes
des lumiéres et des jouissances. Les lumiéres balancent, chez les
esprits cultivés ce que les jouissances ont d’énervant. Mais les
Barbares qui se’trouvent tout å coup placés dans une civilisation
disproportionnée n’en prennent que les jouissances. Il ne faut
pas s’étonner s’ils s’y absorbent et y fondent, pour ainsi dire,
comme la neige devant un brasier».
Dette Forfald af den germaniske Aand yttrede sig værst
i Neustrien, der var Hovedsædet for den gallo-romanske
Cul-tur, og hvor de germaniske Erobrere selv vare tyndest
for-deelte. Det var derfor et Fremskridt, da det frankiske Riges
Centrum lagdes over fra Neustrien til Austrasien og et nyt
austrasisk Dynasti afløste det gamle. Men ogsaa i dette
Dynasti see vi den germaniske Aands Kuelse under en
Civilisation, som den ikke formaaede at tilegne sig, fremstillet,
om end paa en anden Maade og i andre Former. Karl den
Store var i Sind og Skind en god ærlig Tydsker; hans Sprog,
Klædedragt og Levemaade var tydsk; men som Statsmand
var han optaget af en til piinlig Smaalighed grændsende
Efterligning af det romerske Mønster. Man har fremhævet det
byzantinske Pedanteri i hans Capitularier, og det er bleven
sagt, at han trods sine store naturlige Egenskaber næsten
gjør Indtrykket af en Skolemester paa Thronen. «Pendant
que Charlemagne disserte sur la théologie, réve l’empire romain
1 Hist. d. Fr. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
