Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
et étudie la grammaire, la domination des Francs croule tout
doucement» (Michelet). Han bevæger sig i en Ideeverden,
som i Grunden er fremmed for hans Væsen; som de andre
«barbariske Konger» stræver han møjsommeligt med at
omskabe sig til en Romer og sidder derfor paa Skolebænken hele
Livet igjennem; vi see i ham repræsenteret ikke blot den
tydske Kraft, men ogsaa den Uselvstændighed, der har
cha-rakteriseret den tydske Aand under dens følgende Historie,
og som har bevirket, at den saa ofte har søgt at være alt
Andet end sig selv.
I et moralsk og politisk Chaos, sligt som det, der
frembragtes ved de germaniske Erobringer paa romersk Grund,
kunde selvfølgelig ingen national Literatur eller Kunst trives.
En saadan kræver fremfor alt et nogenlunde eensartet og
harmonisk udviklet Samfund. Og her var alt Forvirring og
Opløsning. Ruiner vare stablede op paa andre Ruiner; et
destrueret germanisk Samfund paa et destrueret romansk;
ingensteds en fast og sammenhængende Organisation. Det er
ogsaa noksom bekjendt, at de Aarhundreder, der fulgte
nærmest efter Germanernes Invasioner i de til det romerske Rige
hørende Lande, bleve for disse Lande den mørke Tidsalder
katexochén ved sin Armod paa literære Mindesmerker. I
Slutningen af det fjerde Aarhundrede blomstrede endnu baade en
verdslig philosophisk-politisk og en christelig-theologisk
Literatur i Frankrige. Efterhaanden see vi den første dø ud og
forsvinde; alene Theologien bliver tilbage. Men ogsaa denne
forkrøbles mere og mere; hvad der tilsidst møder os, er alene
Prædikener og Legender, Skrifter af en reent practisk
Cha-rakteer, hvori ingen Stræben efter at naa det Skjønne eller
Sande kommer tilsyne. «Cest l’état oü est tombé l’esprit
humain dans le 7e siécle et pendant la premiere moitié du
8e siécle — le point le pius bas oü il est descendu, le nadir
de son cours»1. — Først i Slutningen af det 8de og i det 9de
Aarhundrede viser der sig Tegn til en atter vaagnende aandig
1 Guizot, Hist. d. 1. civ. en Fr., 22. leçon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
