- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
95

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

meel fra Nationer med en højere Cultur; men denne Cultur
var ikke deres egen saa overlegen, og dette Fremmede trængte
ikke saaledes ind over dem paa een Gang, at de kunde
over-veldes deraf; Sammenhængen i deres indre Udvikling maatte
i det Store og Hele blive bevaret.

Naar Enkelte synes at have gaaet ud fra, at
Vikingperioden efter hele sin Charakteer nødvendigviis maa have været
en Tilbagegangstid for de nordiske Folk i aandelig Henseende,
og at følgelig Historiens Vidnesbyrd ikke mindre end
Oldsagernes skulde nøde os til at søge deres rette Guldalder forud
for denne Periode, da er det vel tildeels, fordi de ere blevne
staaende ved Forestillingerne om Vikinglivet som et Liv, i
hvilket en umættelig Byttelyst var eneraadende, og som førte
til umenneskelig Grumhed og en dyb Sædernes Forvildelse.
Men disse Forestillinger ere overdrevne og uden tilbørlig Støtte
i Kilderne. Det maa erindres, at de samtidige Skildringer
af Vikingernes Liv og Sæder hidrøre fra de af Vikingerne
værst herjede og mishandlede Folk, og saaledes ikke kunne
gjelde som upartiske. Naar de angelsachsiske eller
gallo-frankiske Chronister skildre Nordmannerne som Djævle og
vilde Mennesker uden Tro og uden Love og uden Gnist af
menneskelig Følelse, «broddede Hvepse og glubende Ulve»,
der dreves af en umættelig Blodtørst og havde sin Glæde
af at myrde og ødelægge, — er man naturligviis ikke
forpligtet til at tro dem paa Ordet. Saameget mindre som de
ikke sjelden komme i Modsigelse med sig selv og rose disse
glubende Ulve og broddede Hvepse, ikke blot for deres Mod
og anseelige Udvortes, men ogsaa for deres Ordholdenhed.
Disse Chronister eller Annalister vare desuden fordetmeste
Munke eller Prester, hvis trangsynte Bigotteri ikke tillod dem
at anerkjende nogetsomhelst Fortrin hos hedenske Mænd; man
seer, at de, naar de have fortalt, at Nordmannerne ikke
fastede og ikke havde nogen Respect for Helgenbeen eller
andre deslige Reliqvier, tro at have sagt nok for at vise, at de
ikke kunne være stort bedre end vilde Dyr. — Ogsaa om de
Træk af vore egne (norsk-islandske) Kildeskrifter, som man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free