Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Af andre Træk, der meddeles i paalitlige Sagaer, faar
man et meget gunstigere Indtryk af Vikinglivet og dets
Virkning paa Sæderne. Man seer, at det ikke har været en blot
raa Byttelyst, der drev Skandinaverne ud paa Tog i
fremmede Lande, m&n ogsaa ædlere Motiver. Det gjaldt ikke blot
at «afla sér fjår», men ogsaa at «leita sér scemdar».
Vikinglivet har været betragtet som en Skole for unge Mænd af
god Byrd, i hvilken de kunde vinde et berømt Navn ved
ud-merkede Bedrifter, og i hvilken de kunde slibes og udvikles
ved Kjendskabet til fremmede Folk og deres Skikke.
Vikingen var derfor ofte tillige Kjøbmand, og, naar han vendte
hjem fra Vikingferderne, efter at have vundet Bytte og
Berømmelse, kunde han leve som en Fredens og Lovens Mand
hjemme paa sine G-aarde, uden at adskille sig fra de øvrige
Bønder ved Andet end et mere belevent Væsen og større
Sands for en pragtfuld Levemaade, og uden at der viste sig
Spor af at hans forudgaaende Røver- og Ransmandsliv havde
svækket hans Retsfølelse eller bragt hans moralske Begreber
i Vilderede.1
Vistnok maatte Vikinglivet øve en brutaliserende
Indfly-flydelse paa dem, for hvem det blev et ligefrem Haandverk,
hvad der vel var Tilfelde med Mange, og vistnok var
Vikingernes Sæder, -seet fra Nutidens Standpunct, raa og haarde,
og den Aand, der afpræger sig i deres Bedrifter, en alt andet
end ophøjet. Men, naar man stiller sig Samtidens
almindelige Charakteer for Øje, vil dog Dommen over dem ikke
kunne falde saa ugunstig ud. Sammenlignet med de Folk,
der vare Gjenstand for deres Herjinger, vise de sig endog
i visse Henseender i Besiddelse af en ustridig moralsk
Overlegenhed. Man vil i Frankernes Historie under de
merovin-giske og carolingiske Konger finde Sidestykker, og mere end
det, til de Exempler paa Grusomhed og Blodtørst, der anføres
om de nordmanniske Vikinger. Derimod finder man i hvad
der fortælles om disse, neppe noget Tilsvarende til den
Troløshed, der er det mørkeste Træk i de frankiske
Erob-1 Munch, I. 1. 451 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
