Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
social Frihed, som unegtelig allerede findes antydet hos
Tacitus, hvormeget man end vil slaa af i de gjængse overdrevne
Forestillinger; dermed hænger sammen den sterke
Fremhævelse af Stormguden Wodan eller Odin, der blev Midtpunctet
i den for Germanerne særegne Mytheudvikling, og i hvem vi
maa erkjende den rette typisk-germaniske Gudeskikkelse, det
egentlige Ideal, som deres Aandsliv har skabt sig; dertil
knytter sig det Ejendomelige i deres Forfatningsformer. Skjønt
Krigerfølget i sine almindelige Grunddrag vistnok ikke er
særlig germanisk, gjenfindes det dog neppe hos noget
andet Folk i en saa skarpt udpræget Skikkelse og med en
saa selvstændig Charakteer som hos Germanerne, og det
allerede i den ældste Tid, hvortil vi. kunne følge dem
tilbage. Det danner, saadan som det skildres af Tacitus, det
nationaleste, meest fremtrædende Træk i hele det Billede,
han giver af germaniske Stats- og Samfundsforhold. Og de
Evner og Egenskaber, som Krigerfølget forudsatte, eller som
det maatte tjene til at udvikle: Evnen til at disciplineres
uden at trælkes, Troskaben mod de engang paatagne
Forpligtelser, Sandsen for at gjennemføre eller gjøre gjeldende i
enhver politisk Organisation et saadant Frivillighedens og
Personlighedens Princip, der fremfor noget Andet kan give
den Styrke og Varighed, har altid været anseet som de
Fortrin, der meest have udmerket de germaniske Folk, og
hvorved de fornemmelig have opnaaet at blive herskende og at
øve Indflydelse paa Verdensudviklingen.
I denne Sammenhæng viser det sig, hvorledes
Vikingtogenes krigerske Bevægelse, saalangt fra at være en
Aberration, en Udskej en fra den engang indslagne Vej eller det
blotte Udbrud af en raa Naturmagt, tvertimod var en
Con-seqvents af Racens hele forudgaaende Udvikling og havde
sin Rod i dens inderste Anlæg. Og, som den havde sin Rod
i disse Anlæg, saaledes maatte den ogsaa bidrage til at
udvikle og "fremhæve dem. Den nordisk-germaniske Aand maatte
i Vikinglivets krigerske Eventyr og uafladelige Kampe med
Elementerne eller Fiendens Vaaben finde det rette Felt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
