Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
mellem Tydskerne og Romanerne i Folkevandringernes Tid.
De nordgermaniske Vikinger i Nordmandiet bleve ikke paa
samme Maade som Tydskerne, der nedsatte sig paa romersk
Grund, overveldede af den fremmede Cultur; de sluttede sig
snarere til den, grebe den og tilegnede sig den paa en friere
Maade, og kunde derfor bedre bevare sit Væsens Friskhed og
Kraft, idet de gik over fra en Nationalitet til en anden.
Men herfra lader der sig nu drage nogenlunde sikkre
Slutninger med Hensyn til den Indflydelse, som Vikingtogene
have øvet paa de nordgermaniske Folk i deres Hjemlande.
Nogle af Vikingerne nedsatte sig som Erobrere eller
Coloni-ster i fremmed Land, men vedbleve dog endnu længe derefter
at staa i Forbindelse med sine Landsmænd; de andre vendte
tilbage, efter at have tumlet sig omkring en Tidlang i
Hær-ferd og Handel. Og vi skjønne, naar vi see hen til den aabne
Sands for Cultur i alle Retninger, som hine lagde for Dagen,
at, hvad disse førte med sig til Hjemmet, det har ikke blot
været Guld- og Sølvstads eller pragtfulde Klæder, men nye
Ideer og Synsmaader, befrugtende Spirer for det nationale
Aandsliv. Vi skjønne, at Grunden har været beredet hos de
nordgermaniske Folk til at modtage disse Spirer. Deres
Aandsliv var vakt og trængte, som enhver voxende
Organisme, til Næring udenfra, og denne tilførtes det nu fra alle
Sider, gjennem de Forbindelser, som Vikingtogene og
Coloni-sationerne i de fremmede Lande aabnede, — fra Kelter,
Romaner og Slavoner, fra Irland, England, Frankrige og
Tydskland — de Lande, der paa hiin Tid vare videst fremadskredne
i Cultur.
Vi have allerede i Tacitus’s Skildring af Germanerne
erkjendt som det charakteristiske Grunddrag hos denne Race,
sammenlignet med de øvrige til den ariske Æt hørende
Folkestammer, — som den egentlige Rod, hvortil Racens nationale
Ejendomeligheder i enhver Retning maa føres tilbage, — dens
forholdsviis tidligt og sterkt udviklede krigerske Aand, dens
Samfundsordens mere udpræget militære Charakteer. Derfra
hidrøre de Spirer til en sammenligningsviis større politisk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
