Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
denne Higen mod Enden, der samler Alt til et stort og
afsluttende Optrin, har Vikingperiodens krigerske Aand
afpræget sig. Det er Anskuelsen af Livet som en eneste uafbrudt
Kamp, der har ført til at opfatte endog Guderne som
forfængelige; men en slig Magt har denne Livsanskuelse neppe
faaet før under Vikingtogenes Kamptummel, og det neppe
heller udenfor de af Kamp tummelen nærmest berørte Kredse.
Vi kunne ikke i Eddaernes Digte og Fortællinger see et
Udtryk for en almindelig eller oprindelig Folketro; Kilderne
vise os ogsaa, at ved Siden af de Forestillinger om Livet
efter dette, om Guderne og Gudernes Forhold til Menneskene,
der gjøre sig gjeldende i disse, have hersket andre, hvis
Cha-rakteer er en mere virkelig religiøs, og som bedre stemmer
med de tilsvarende oprindelige Forestillinger hos andre
be-slegtede Stammer. Vi see, at Troen paa, at de Afdøde
ved-bleve at leve i den Gravhaug, hvori de vare nedlagte, endnu
var bekjendt og almindelig udbredt, medens Skalderne sang
om de faldne Kjæmpers Liv i Valhal hos Odin.1 tOg vi kunne
ikke tvivle paa, at Thor og Odin, Frey og Njørd hos
Mængden af Folket have vedblevet at staa som de evige,
ufor-gjængelige Magter, længe efterat Mytherne om den store
Kamp, i hvilken Guderne og deres Fiender gjensidig skulde fælde
hverandre, vare blevne et Yndlingsemne for Skalderne og
Midtpunctet i Vikingernes krigerske Religion. Mængden har
gjerne plejet at holde fast ved det religiøse Element i
Mytherne, der ikke tilsteder, at de guddomelige Væsener drages
ned fra sin ideale Højde og forestilles som dødelige; i
aristokratiske Kredse derimod, hos Krigere og Høvdinger, ere
Mytherne blevne Gjenstand for en friere Behandling, der har
udviklet de poetiske og philosophiske Elementer paa det
Religiøses Bekostning. Paa denne Maade har den hos Folket
herskende Religion paa den ene Side og de poetisk-philosophiske
1 De Afdøde kaldes i Sagaerne ofte «haugbüar». — I enkelte islandske
Ætter var det en Tro, at deres Medlemmer efter Døden skulde opholde
sig i et Fjeld eller en Haug, der betragtedes som hellig. Eyrbyggja
Saga, Cap. 4, 11, o. fl. St. Jvfr. Finn Magnusen, Eddalæren, IV.
229 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
