Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
aristokrati at være blevne tilintetgjorte, medens al Anseelse,
al Udmerkelse kom til at bero paa det personlige Forhold til
Kongen. Hverken den SdlisTce eller den Bipuarishe Lov
kjender nogen Arveadel; i begge Love er den personlige Ret
(Wehrgeld) forskjellig bestemt for den Frie (ingenuus) og den
Hørige (litus); men for begge Klassers Vedkommende
mange-dobbles Retten, naar den Frie eller den Hørige staar, som
det heder, «in hoste» eller «in truste», ved hvilke Udtryk
forskjellige Tjenesteforhold til Kongen bleve betegnede.
Medens den Hørige i Almindelighed kun havde halvt saa høj
«Wehrgeld» som den Frie, løftedes han højt over denne ved
ät stää «in truste» og fik en firedobbelt saa høj personlig
Ret.1 Det var saaledes alene Forholdet til Kongen, der gav
den Enkelte Rang over Mængden af Folket; men de
Privilegier, som Kongens Tjenere, hans Bordfæller, haandgangne
Mænd (antrustiones eller leudes) nød, vare oprindelig og
ved-bleve længe at være reent personlige; de gik ikke i Arv.
Frankerne havde saaledes gjennem hele den merovingiske
Tidsalder ingen anerkjendt Adel, men kun Spirer til en
saadan, og den Adel, der udviklede sig af disse Spirer og som
først langt frem i den carolingiske Tid kom til fuld
Modenhed, var af en heelt forskjellig Charakteer og Sammensætning
fra den gamle; til den kunde ikke mindre Ætlinger af Hørige
eller endog Træle høre end Ætlinger af fribaarne Mænd eller
af de gamle Stammehøvdinger.2 — Det samme gjelder nu
ogsaa om de øvrige tydske Stammer, der tidlig kom under den
frankiske Kongeslægts Herredøme; overalt see vi Arveadelen,
de arvelige Forrettigheder svinde og give Plads for reent
personlige Fortrin, der vare knyttede til Kongetjenesten. Den
ældre alamanniske Ret t. Ex. (Lex Alamannorum) kjender en
Standsforskjel inden de Fries Samfund; den nævner «primi»
og «meliorissimi», hvem den tillægger en højere personlig
Ret end de almindelige Frie. En senere Lov derimod, givet
af den merovingiske Konge Clotachar I., kjender ingen saadan
1 Ifølge den saliske Lov, s. Grimm,, Deutsche Rechtsalterthümer, S. 272.
2 Loebell, Gregor von Tours, S. 174—70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
